Wanna daaaance mr. Policeman? ;)
Velkommen til Sophywood. Denne blog er en blog, hvor jeg blogger spændende og interessante ting, jeg støder på - eller oplever. I er velkommen til at kommentere mine indlæg og komme med ris og ros ! ;)
FØLG / FOLLOW SOPHYWOOD.
Opslag
Alle kommentarer
torsdag den 22. november 2012
tirsdag den 20. november 2012
tirsdag den 6. november 2012
Forvirret.
Det er en af de sværeste ting at vide med sig selv - at man er forvirret. Man vil aldrig indrømme det, og slet ikke over for andre - og hvad med over for en selv? Vi håber altid på en slags klarhed, et eller andet smuthul, gennem hvilket forståelsen vil indfinde sig, så vi indrømmer aldrig over for os selv, at vi faktisk er forvirrede. Vi indrømmer aldrig at vi er griske, at vi er vrede, at vi er det ene eller andet, der er altid udflugter, forklaringer. Men at være på det rene med at, ”Jeg er forvirret” – det er en af de vigtigste ting at indrømme over for sig selv.
Lige nu har jeg endeligt fået mig selv til at forstå at jeg er forvirret. Jeg skriver ikke dette oplæg, for at I skal have medlidenhed eller skal kommentere alt muligt, men dette er ren og skær hjælp til mig selv. Måske kan I give mig lidt råd til hvad jeg skal stille op.
Kender I det, at man længe har snakket med en "fremmed", og virkeligt haft det sjovt og godt med hinanden forinden? Når det så kommer til det der med at ses, og sådan. Så er det som om det bare er helt anderledes. Som om, at han ligesom har fortrudt, eller bare ændret synspunkt på mig? Det er netop her forvirringen den finder sted. Fordi jeg synes egenligt at han er en meget sød fyr, og endnu sødere efter jeg har tilbragt tid sammen med ham. Førhen skrev vi sammen dagligt, nu er det mig der skal kontakte ham. Kan han ikke bare melde ud, hvad han tænker og føler? Fordi jeg føler mig lidt "ligegyldig" og uinteressant. Hvad med før, der var jeg attraktiv? Jeg ved ikke om det bare er mig der opfatter det forkert, eller om det er rigtigt. Men jeg har det sådan lidt, hvorfor kan fyrer ikke bare melde klart ud hvad de tænker og føler? Jeg forstår det ikke, og jeg bliver forvirret, inde i mig - og mit lille hjerte. Ikke at jeg er forelsket overhovedet, men jeg føler noget for ham, i det han for mig er en god ven, som jeg gerne vil ses med. Men hvad tænker og føler han, kan det virkeligt være så svært, at melde klart ud. Helt ærligt.
Forvirret forvirret forvirret. What to do? Jeg ved det virkeligt ikke. Synes jeg prøver at sige til ham, hvad jeg reagere på - og tænker. Førhen kaldte han mig alt muligt sødt, det sker bare ikke ret tit længere. Jeg har sådan, at hvis han bare vil være venner, eller ser en "anden" - okay det lyder som om vi er kærester, men altså, har fået øjnene op for en anden pige end jeg - det er helt fint. Men så meld klart ud. Han siger han har meget at tænke over for tiden, og ikke er glad og det er derfor. Men jeg føler lidt at det bare sådan er sket siden vi så hinanden. Førhen var der intet. Her var det næsten ham der kontaktede mig - og var interesseret i hvad jeg foretog mig - og ikke mindst, spurgte om jeg så andre osv. Gav mig opmærksomhed. Nu er jeg bare "ligemeget". Og han gider knapt nok skrive, snakke eller noget. Jeg forstår det ikke. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Så forklar mig nu hvad der sker oppe i hovedet. Jeg kan ikke regne det ud.... Forklar mig det ---- NUUUUU!!
Adios Amigos Sophy is Out.
Husk dette er ikke skrevet som "hør mig - hjælp mig", men er ment som en "dagbog" til mine tanker. Men det ville da være dejligt, hvis jeg kunne få lidt svar på mine frustrationer... Årh !!
Lige nu har jeg endeligt fået mig selv til at forstå at jeg er forvirret. Jeg skriver ikke dette oplæg, for at I skal have medlidenhed eller skal kommentere alt muligt, men dette er ren og skær hjælp til mig selv. Måske kan I give mig lidt råd til hvad jeg skal stille op.
Kender I det, at man længe har snakket med en "fremmed", og virkeligt haft det sjovt og godt med hinanden forinden? Når det så kommer til det der med at ses, og sådan. Så er det som om det bare er helt anderledes. Som om, at han ligesom har fortrudt, eller bare ændret synspunkt på mig? Det er netop her forvirringen den finder sted. Fordi jeg synes egenligt at han er en meget sød fyr, og endnu sødere efter jeg har tilbragt tid sammen med ham. Førhen skrev vi sammen dagligt, nu er det mig der skal kontakte ham. Kan han ikke bare melde ud, hvad han tænker og føler? Fordi jeg føler mig lidt "ligegyldig" og uinteressant. Hvad med før, der var jeg attraktiv? Jeg ved ikke om det bare er mig der opfatter det forkert, eller om det er rigtigt. Men jeg har det sådan lidt, hvorfor kan fyrer ikke bare melde klart ud hvad de tænker og føler? Jeg forstår det ikke, og jeg bliver forvirret, inde i mig - og mit lille hjerte. Ikke at jeg er forelsket overhovedet, men jeg føler noget for ham, i det han for mig er en god ven, som jeg gerne vil ses med. Men hvad tænker og føler han, kan det virkeligt være så svært, at melde klart ud. Helt ærligt.
Forvirret forvirret forvirret. What to do? Jeg ved det virkeligt ikke. Synes jeg prøver at sige til ham, hvad jeg reagere på - og tænker. Førhen kaldte han mig alt muligt sødt, det sker bare ikke ret tit længere. Jeg har sådan, at hvis han bare vil være venner, eller ser en "anden" - okay det lyder som om vi er kærester, men altså, har fået øjnene op for en anden pige end jeg - det er helt fint. Men så meld klart ud. Han siger han har meget at tænke over for tiden, og ikke er glad og det er derfor. Men jeg føler lidt at det bare sådan er sket siden vi så hinanden. Førhen var der intet. Her var det næsten ham der kontaktede mig - og var interesseret i hvad jeg foretog mig - og ikke mindst, spurgte om jeg så andre osv. Gav mig opmærksomhed. Nu er jeg bare "ligemeget". Og han gider knapt nok skrive, snakke eller noget. Jeg forstår det ikke. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Så forklar mig nu hvad der sker oppe i hovedet. Jeg kan ikke regne det ud.... Forklar mig det ---- NUUUUU!!
Adios Amigos Sophy is Out.
Husk dette er ikke skrevet som "hør mig - hjælp mig", men er ment som en "dagbog" til mine tanker. Men det ville da være dejligt, hvis jeg kunne få lidt svar på mine frustrationer... Årh !!
Abonner på:
Opslag (Atom)