Taxa ulykke, København.

Sad lige her til morgen, og så Go' morgen Danmark - og i pausen, var der selvfølgeligt nyhederne. Halvsovende, og i gang med at ordne mit hår, kom der et indslag om endnu en trafikulykke. En ret komisk - slet ikke sjov, overhovedet - men ret underlig historie. 

Det handlede om, at en taxachauffør var ude og kører med tre passagerer, som natten til fredag var på en meget dramatisk køretur, og turen endte ude i en af Københavns søer. Taxaen kom kørende ad Webersgade, da en cyklist pludselig trillede over for rødt ved Fredensbro. Taxachaufføren ville undvige cyklisten, men rammer i stedet en lysstander og ender nede i vandet. Taxaen havnede ti meter ude i "søerne" - altså en af  Sortedams Søerne. Bilen blev næsten dækket helt af vand, og det siges at der er dybt nok til, at man kan drukne, hvis man blev "klemt" inde i bilen. 

- Dog gik det heldigvis ikke så galt. Der sad to personer på en bænk, langs søerne - og hvilede sig. De reagerede prompte, da taxaen kørte med høj fart i søerne. De to på bænken, vågnede i hvertfald op, fra deres "hvilen" og sprang ud i vandet, og redede alle passagere - samt chaufføren ud af bilen. 

Ingen af personerne, kom til skade ved uheldet - så ingen observation på hospitalet - Men sikke da et chok man må få - tror der går lidt tid, før de skal ud og kører taxa igen! Shit. Her troede de at, de skulle ende deres taxachauffør, på landjord - på destinationsstedet. Men nej, denne taxachauffør, endte "til vands" og et helt andet sted end planlagt.

Jeg synes det er ret sejt, at folk er "ligeglade" med hvor ulækker Sortedams Søerne de er - men at de bare springer I, og reder folk ud af bilen. Politiet overvejer om de skal indstille en dusør, for at have redet dem - og gjort et godt stykke arbejde. Det synes jeg helt bestemt de skal. Ikke at man skal belønnes ved at gøre gode gerninger - men bare en lille en. Måske får det folk til at handle en anden gang. Det er jo bestemt ikke alle, der er lige villige til at hjælpe andre - gamle - eller folk i nød. Nogle folks opdragelser - skuffer bare, gang på gang. Men denne her historie, synes jeg er meget "sød". Her troede de hvilende at de skulle nyde den lune temperatur, og lyden fra Københavns gader og stræder -  og søernes stille plasken, imod kanten af stien - og broerne. Men nej nej - de skulle være aftenens helte. Respekt herfra. 

Adios Amigos - Sophy is Out. 

I WANT - UNDER 500 KRONER !

Når man har forstuvet foden - og er sygemeldt, har jeg tid til at tjekke en masse. Jeg har blandt andet kigget på både tøj, sko og accessories ;) Tjek, hvad jeg virkeligt GERNE VIL EJE af kjoler nedenfor !

 

Kjole 1, købes her.  Kjole 2, købes her. Kjole 3, købes her.  Alle kjolerne synes jeg er super fine. 

Kjole 1, købes her.  Kjole 2, købes her. Kjole 3, købes her.  Alle kjolerne synes jeg er super fine. 

Coldplay i Parken

I AFTEN SPILLER COLDPLAY I PARKEN!

Koncerten begynder kl 20:00 - det er dog ikke bandet der går på. Der er først opvarmning med "Smag på P3", indtil at bandet går på scenen ca. kl 21:30 og musikken tager over, OG DER BARE SKAL GIVES DENGAS.;)

Jeg skal desværre ikke derinde, men jeg sidder bare hjemme i stuen - og kan følge med, da jeg bor rigtig tæt på Parken ;) ER DER NOGLE AF JER LÆSERE, DER ER DERINDE? ;) Som den eneste radiostation sender P3 hele koncerten direkte fra Parken i København, så alle der gik forgæves efter billetter kan synge med fra sofarækken i stedet.

Kokosolie slanker

Gennem historien har palmen forsynet mennesket med vigtige materialer til dagligdagen. Ingen af dem er så essentiel som den olie, man udvinder af plamens nødder. Kokosolie og palmekerneolie blev for næsten 4000 år siden anerkendt som helbredende olier i den Ayurvediske medicin.

---

Kokosolie er en af de sundeste olier, du kan indtage.Den er rig på laurinsyre, kendt for sin antivirale, antibakterielle og svampedræbende virkning, og så indeholder den ingen transfedtsyrer (selv olivenolie indeholder en lille smule transfedtsyrer). Men du kan også bruge olien på huden til bl.a. at forebygge rynker. 

Det er en meget udbredt misforståelse, at kokosolie er dårligt for helbredet fordi det indeholder mættet fedt.
Fedtstoffer kan klassificeres på en anden måde end v.h.af mætningsgraden, nemlig som kort- mellemlang- eller langkædede fedtsyrer alt afhængig af hvor mange kulstofmolekyler, de indeholder. 
Tæt på to tredjedele af det mættede fedt i kokosolie består af mellemlange fedtsyrer, der har antibakterielle egenskaber, er nemt fordøjelige og forbedrer immunforsvaret. Ydermere lagres de aldrig som fedt, men bruges af kroppen til energi. Det mættede fedt i kokosolie er altså langt fra farligt, tværtimod er det rigtig godt for helbredet og til at tabe fedt.



Men hvordan kan en sund olie have fået så dårligt et omdømme? Svaret er så simpelt som penge og politik!
For omkring 50 år siden startede en magtfuld kampagne mod mættet fedt ansporet af fejlagtige studier hvoraf flere havde anvendt hydrogenerede (hærdede) kokosolier.

Hydrogenerede olier er olier, der har fået ændret deres oprindelige kemiske komposition og kan forårsage forhøjet kolesterol, hjerte-karsygdomme og andre helbredsproblemer.
Ingen bør indtage hærdede olier, hvad enten det er i form af kokosolie eller andre vegetabilske olier.

Det var på det tidspunkt, spiseolieindustrien begyndte at anklage al mættet fedt og at promovere flerumættede fedtstoffer som fra raps, soja, majs, tidsel og andre frø og nødder. Men disse olier bliver hurtigt harske i mødet med luftens ilt og producerer store mængder skadende frie radikaler i kroppen.
Det er ikke almindeligt kendt, men disse olier kan simpelthen forårsage tidlig ældning, fortykning af blodet, inflammation, kræft og vægtøgning. 

Derfor er kokos sundt

Du undrer dig måske over hvordan en fødevare, der indholder 70% fedt kan være sund. En del af misforståelserne omkring kokos hænger sammen med dets indhold af mættet fedt.
Men i virkeligheden er mættet fedt ikke noget problem, det udgør tværtimod en stor del af den ernæring som mennesket – som jo fra naturens side bl.a. er kødæder – er skabt til at leve af.

Som et mættet fedtstof bestående primært af fedtsyrer i form af mellemlange triglycerider (MCT), er kokosfedtets molekyler små og anvendes derfor af kroppen til energi i stedet for at blive lagret i form af kropsfedt.

Omkring 50% af fedtsyrerne i kokos er laurinsyre, der er velkendt for sine unikke egenskaber i kosten, relateret bl.a. til dets virus-, bakterie-, og svampedræbende funktion.
Laurinsyre har ydermere den fordel, at det i kroppen bliver til monolaurin. Monolaurin anvendes til at ødelægge fedtdækkede vira som HIV, herpes, influenza,samt flere sygdomsfremkaldende bakterier. 

En anden af kokosoliens antimikrobielle komponenter er caprinsyre. Det er endnu en mellemlang fedtsyre der har flere af de samme fordele som laurinsyre. Caprinsyre udgør omkring 6-7% af kokosoliens fedtsyrer.
Både laurin- og caprinsyre har også vist sig at have stor effekt på insulinudskillelse.

Her er nogle eksempler på kokosoliens helbredsmæssige fordele:

Slank med kokosolie

Det største problem med slankekure er, at kroppen tolker kalorierestriktionen som hungersnød og gør stofskiftet lavere. Det er derfor, det ikke virker at spise mindre.
Lavt stofskifte betyder i øvrigt lavt energiniveau, og det vil sige, at normale aktiviteter bliver uoverskuelige eller umulige. Desuden vil stofskiftet ikke stige tilsvarende, når man begynder at spise normalt igen, hvorfor slankekure i det lange løb fører til vægtøgning.
Miraklet ved kokosolie er, at det aldrig lagres som fedt, men bruges af kroppen til energi, og at det forhøjer kropstemperaturen og sætter gang i stofskiftet. Dermed brænder kroppen hurtigere kalorier og får øget energi, hvilket bibeholder eller øger aktivitetsniveauet på trods af, at man vil indtage færre kalorier (fordi kokosolien ernærer kroppen optimalt, beder den ikke hele tiden om mad).

Hvilken kokosolie?

Heldigvis er kokosolie igen ved at blive stueren efterhånden som forskerne bliver klar over dens sundhedsfremmende egenskaber.
Men kokosolies kvalitet kan variere meget alt efter hvilken slags nødder, der bruges, hvordan det udvindes, om olien yderligere forarbejdes og mange andre faktorer, der allesammen spiller en stor rolle for, hvor sund olien er.

Der findes to absolut bedste kokosolier på markedet.  Har afsøgt markedet og har fundet en førsteklasses koldpresset kokosolie. Den ene er denne, og den anden, er den jeg aller bedst kan lide, og altid bruger - købes her "Coconut Oil of Life"! 
Den er ikke blot statskontrolleret økologisk, den lever også op til alle vore strenge kvalitetskrav, hvilket vil sige, at den ikke indeholder nogen form for GMO, at den ikke har været udsat for forarbejdning som f.eks. blegning, afduftning, raffinering eller hærdning - samt at den selvfølgelig har en rigtig god smag.
Til fremstillingen bruges udelukkende friske kokosnødder (ikke tørret kokos som mange andre olier laves af), der høstes på en landegn på Filipinerne langt fra byer og andre kilder til forurening.

Den gode koldpressede ekstra jomfru kokosolie har en rigtig lækker duft og smag og finder flere anvendelsesmuligheder:

• I stedet for andre olier, smør eller smørerstatninger o.s.v. i al bagning, stegning og anden madlavning eftersom det er en stabil olie, der kan tåle høj varme.

• Som ingrediens når man presser saft og laver smoothies.

• Den dufter og smager så godt og har så mange helbredsmæssige fordele, at nogen spiser den som den er med ske eller bruger den i stedet for andre olier i salaten.
• Som massageolie / solcreme (bedste beskyttelse).
• Som creme på tør hud for at opnå en sundere, glattere og yngre udseende hud.
• Som mild og effektiv makeup-fjerner.
• Som olie i badevandet / hårkur.

Ved temperaturer under 25 C. er kokosolien fast som smør, og når temperaturen kommer over 25 C. bliver den flydende. Olien tager ikke skade af at skifte fra den ene tilstand til den anden.

7 vigtige regler - for sundhed og vægttab.

1. Spis kun naturlig, økologisk mad

Første trin til at nære din krop for at opnå et evt. vægttab og den rigtige vægt er så vidt muligt at basere din kost på: Frisk økologisk kød, fisk, grøntsager, frugt, æg, nødder og frø, skyllet ned med frisk, rent vand.
Det er den mad, som du genetisk er programmeret til at spise. Det er den mad, som vil holde dig sund og sørge for, at du kan være bekendt at optræde i badetøj på stranden.Når fødevarer som f.eks. grøntsager er blevet sammenlignet i større undersøgelser, viste det sig, at der var op til 15 gange flere næringsstoffer i økologiske grøntsager i forhold til almindelige, konventionelle grøntsager.
Dette er et vigtigt resultat, da disse næringsstoffer (vitaminer, mineraler, antioxidanter m.fl.) medvirker stærkt til at nedsætte hastigheden på ældningsprocessen. Desuden er det disse næringsstoffer, som er byggestenene til et godt helbred, og endelig er det også dem, der sørger for, at du kan holde dig slank.
Hvorfor? Fordi økologisk mad indeholder langt flere næringsstoffer, hvilket betyder, at du ikke behøver at spise så store mængder for at blive mæt. Så på den måde mindsker du risikoen, for at du overspiser.

2. Undgå døde fødevarer – husk at det kræver liv, at give liv

Nu spørger du nok dig selv om, hvad døde fødevarer er. I de fleste tilfælde er det således, at hvis det ikke er økologiske fødevarer i form af kød, fisk grøntsager, frugt, æg, nødder, kerner osv., så er der store chancer for, at maden er død. Her er de 5 værste fødevarer, du kan spise:

A. Undgå alle fødevarer, der er tilsat sukker 

For omkring 100 år siden spiste vi i gennemsnit ca. 0,5 kg tilsat sukker, mens vi i dag spiser omkring 150 gange så meget sukker. Før i tiden hørte jeg selv til dem, der spiste omkring 70 kg tilsat sukker om året.

Og når vi nu ved, at sukker er tomme, usunde kalorier, er der ikke noget at sige til, at jeg konstant følte mig træt og var syg om vinteren. Tænk også på, at sukker tilsættes mange fødevarer blot som smagsforstærker, og for at varen kan holde sig længere.Har du nogensinde tænkt over, at der f.eks. i et glas færdigfremstillet hindbærmarmelade kun er 50 g frugt pr. 100 g, mens den samlede sukkermængde er oppe på 45 g pr. 100 g marmelade?Ved at spise sundere og ved at sørge for at få en god nattesøvn, har jeg nu helt elimineret mit store behov for sukker. Vidste du i øvrigt, at blot en skefuld sukker, kan påvirke immunsystemet i op til 4 timer?Det er blot en af grundene til, at læger er så overbebyrdede med arbejde.Hvis du i fremtiden sørger for at komme i seng i ordentlig tid hver aften, og du begynder at spise økologisk mad, imens du samtidig holder dig fra sukker (også slik, sodavand, cola osv.), så vil du meget snart opleve, at du får mere energi, at du ser bedre, sundere og friskere ud, og at sygdom vil høre fortiden til.

B. Udelad alle former for korn og mel 

Det næste, du bør tænke på at udelade i din kost, er brød – i hvert fald for en tid. Og her gælder det alt brød, uanset om det er kvalitetsrugbrød eller de forskellige typer hvidt brød for slet ikke at tale om kager.Mange mennesker er ikke klar over, at der er et protein i korn, der hedder gluten. Det anslås, at op imod 50 % af alle er allergiske eller intolerante over for gluten. Her er det også værd at bemærke, at brød er en død fødevare med meget lille næringsværdi.Husk, det kræver liv at give liv. Men mærk efter dig selv, om du ikke får det bedre uden brød.

C. Sandheden om pasteuriseret mælk 

Vidste du, at mælk efter at mejerierne begyndte at pasteurisere den ved høje temperaturer, faktisk er blevet en død fødevare, fordi mælkens skrøbelige protein-enzymer bliver beskadiget under processen?I virkeligheden er definitionen på pasteurisering, at alle protein-enzymerne er slået ihjel. Det er en af grundene til, at så mange mennesker, både børn og voksne, er allergiske/intolerante over for mælk.Mange forskere mener, at mælk kun skal gives til mennesker (og dyr) fra deres moder i opvæksten. Du behøver ikke bekymre dig, om du så får kalk nok, for det får du rigeligt af, hvis du spiser godt med økologiske grøntsager.Også alle andre pasteuriserede produkter er døde produkter. Frugtjuicer, selv de økologiske, har efter de er blevet pasteuriseret ved ekstremt høje temperaturer ikke meget med frugtjuice at gøre, i virkeligheden er de blot blevet til sukkerbomber.

D. Den misforståede soja 

Soja er desværre endnu en misforstået og usund fødevare, som mange stadig tror, er sundt. Det meste soja på markedet er GMO-soja (genmodificeret), og uheldigvis kan soja, medmindre den er fermenteret, tilføre dig ubehagelige mængder af kvindelige hormoner.I virkeligheden svarer det til at give børn p-piller, hvis de får soja i forskellige former. Børn,som spiser meget soja, får derigennem østrogen i en mængde, der svarer til 5 p-piller om dagen.Ja, det er chokerende. Soja er ikke den sunde fødevare, som den bliver opreklameret til at være. Soja er meget billig at fremstille, og da det er meget profitabelt, ja så annonceres der meget for det. Så undgå så vidt muligt at spise soja (findes i mange produkter), med mindre den er fermenteret, og spis den så kun i små mængder, som japanerne gør.

E. Emballerede madvarer 

Vær særlig opmærksom på alle fødevarer, der sælges emballeret. Det gælder både mad og drikke. Cola, pasteuriserede frugtjuicer osv. er kun sukkerbomber, som suger alt liv ud af dig.Hvis du ønsker alternativer til vand, så drik friskpresset juice (gerne friskpressede grøntsagsjuicer) eller koffeinfri te. Morgenmadsprodukter, fabrikskød og andre emballerede madvarer, er som oftest fyldt med sukker og kemikalier, Det skal få dem til at se bedre ud, lugte bedre og smage af mere samt give dem en lang holdbarhed.

3. Skal - skal ikke? 
Inden du køber en vare, så tænk først over følgende enkle regler:

Hvis dine forfædre ikke spiste det for 10.000 år siden, bør du heller ikke

Dette bringer os tilbage til regel 1, hvor det blev fremhævet, at vores forfædre naturligvis spiste: Økologisk kød, fisk, grøntsager, frugt, æg, nødder og frø, skyllet ned med rent, frisk vand.
Hvis du blot gør det 80 % af tiden, så hold godt øje med resultatet, for det vil forbløffe dig! De sidste 20 % kan du så bedre skeje lidt ud.

4. Læs ingredienslisten, før du køber en fødevare

Før du køber en fødevare, så gør dig den ulejlighed at se efter, hvad der rent faktisk er i pakningen. Er det navne på ting, der er lette at udtale, som f.eks. kylling, oksekød og lam, eller er det pasteuriseret mælk, kemiske betegnelser for kunstige farver, sødemidler osv., som er svære at udtale? Hold dig til de enkle ting.
Bare ved at se på ingredienserne vil du forstå, hvad der er sundt, og hvad der er usundt for dig.

5. Jo længere holdbarhedstid, jo mere usund er varen for dig

Den lange holdbarhedstid er ikke skabt for din skyld, men for producentens og butikkens skyld. Der er selvfølgelig undtagelser som nødder o. lign., som naturligt har en længere holdbarhed, men generelt så er lang holdbarhed oftest ensbetydende med død mad fyldt med kemikalier.

6. Undgå kunstige kemikalier, farvestoffer, smagsstoffer og konserveringsmidler

For bare hundrede år siden var vi fri for alle disse tilsætningsstoffer, og vi var sundere end i dag, når vi ser bort fra, at f.eks. medicin, bedre hygiejne og avancerede operationer nu holder os længere i live.
Statistikker viser, at hver af os i dag indtager over 10 kg farlige kemikalier om året. Vi spiser dem i vores mad, vi smører dem på kroppen, og vi indånder dem i forurenet luft.
Så blot at læse, hvad der står på varen og kun at komme sund økologisk mad i munden, kan du tage et kæmpeskridt i retning af at forbedre dit helbred.
Den meget almindelige betegnelse ”kunstig jordbærsmag” giver kun et lille fingerpeg om de kemiske trolddoms- og fremstillingsevner, som kan få en kunstigt fremstillet fødevare til at smage som jordbær. En typisk kunstigt fremstillet jordbærsmag, som bl.a:

Burger King milkshake består af over 50 kunstige ingredienser: 

Amyl acetate, amyl butyrate, amyl valerate, anethol, anisyl formate, benzyl acetate, benzyl isobutyrate, butyric acid, cinnamyl isobutyrate, cinnamyl valerate, cognac essential oil, diacetyl, dipropyl ketone, ethyl acetate, ethyl amylketone, ethyl butyrate, ethyl cinnamate, ethyl heptanoate, ethyl heptylate, ethyl lactate, ethyl methylphenylglycidate, ethyl nitrate, ethyl propionate, ethyl valerate, heliotropin, hydroxyphenyl-2-butaone (10 percent solution in alcohol), alpha-ionone, isobutyl anthranilate, isobutyl butyrate, lemon essential oil, maltol, 4-methylacetophenone, methyl anthranilate, methyl benzoate, methyl cinnamate, methyl heptine carbonate, methyl naphthyl ketone, methyl salicylate, mint essential oil, nerolin, neryl isobutyrate, orris butter, phenethyl alcohol, rose, rum eher, gamma-undecalactone, vanillin, and solvent."

Uhm - har du stadig lyst til en milkshakes nu?
Tænk på, hvad alle de stoffer gør ved din krop. Din lever må bearbejde alle disse ingredienser, og når den bliver overbelastet, kan nogle af kemikalierne ende i dit blod, hvorfra der er næsten ubegrænset adgang til alle celler i din krop, ligesom de kan overbelaste dine afgiftningssystemer.
Kunstige smagsstoffer er ligesom mange andre menneskeskabte kemiske ”fødevarer” i virkeligheden kun to molekyler fra plastik.

7. Følg 80/20 reglen

Spis sund og økologisk mad som kød, fisk, grøntsager, frugt osv. i 80 % af tilfældene. Benyt så de sidste 20 % til at have det lidt sjovt med noget, som du godt kan lide, men som måske ikke er helt så sundt, som det burde være.
Der er ingen grund til at være fanatisk. Men vær vedholdende og omhyggelige i dit valg af mad.
Hjemme hos os spiser vi så vidt muligt både kød og grøntsager til alle de 3 daglige måltider. Vi veksler mellem forskellige typer af kød og grøntsager for variationens skyld og for at mindske risikoen for at få en fødevareallergi.
Hvis du baserer din kost på sund mad, der bygger dit helbred op, så er det i øvrigt forbavsende, hvor lidt du har lyst til at småspise usund mad mellem måltiderne.
Men som sagt er det vigtigt også at have lidt sjov, og vi gør det altså ved at spise rigtig sundt 80 % af tiden, og så bruger vi de sidste 20 % til at skeje lidt ud.
For mig personligt betyder det fx et stykke dejligt økologisk chokolade og en stor portion is i weekenderne.

Hvis du følger disse syv enkle regler, så vil du bogstavelig talt forandre din krop. Du vil vågne op om morgenen med mere energi, du vil langsomt komme af med fedtet lige omkring maven, og sygdom vil blive et nærmest ukendt begreb for dig.

Bare se at komme i gang! Jeg er sikker på, at du kan klare det.

Stenalder kost !

Socialt er vi måske fra det 21. århundrede, men genetisk set er vi som de første mennesker og er skabt til at leve i de omgivelser, jorden bød for millioner af år siden. Men nutidens kost er fuldstændigt ude af balance med vore genetiske behov. Dette er væsenligt fordi jo mindre du spiser som dine forfædre, jo større risiko har du for at ældes for tidligt, for at få hjerte-karsygdomme, kræft, diabetes og mange andre ”civiliserede sygdomme”. For at opnå og vedligeholde et godt helbred og energi må du forstå – og i stort omfang tillægge dig- fortidens kost – fortidens diæt.

Ordet ”diæt” stammer fra græsk "diaita", og betyder ”levevis”.
I stenalderen, før landbruget slog igennem for omkring 10.000 år siden, var alle jordens mennesker jægere og samlere og levede af vilde dyr, fisk og skaldyr, grøntsager, rødder, frugter, nødder og rent vand. 

De spiste ikke kornprodukter som ris og hvede – der danner basis for mange moderne kulturers kost – og ingen spiste mælkeprodukter eller drak mælk efter de var vænnet fra moders bryst. Kartofler, gær, kofein, forarbejdede og syntetisk fremstillede fødevarer og alkohol var heller ikke på menuen.
Overgangen fra jagt til landbrug skabte mange helbredsproblemer for det tidlige menneske. Fosilfund fortæller os, at før landbruget var menneskets helbred utroligt stærkt.
Folk var høje, slanke, havde veludviklet, stærk knoglestruktur og gode, sunde tænder uden tegn på sygdomme og karies. Men efter mennesket gik over til at dyrke landbrug og dermed ændrede på sin kost, sin diæt – levevis - gik det ned ad bakke for vores helbred.Mennesket fra landbrugets tid døde yngre, var lavere, federe, havde skøre knogler, led af karies og andre tandsygdomme, og havde stor forekomst af fejlernæring og kroniske sygdomme.

Intet emne har skabt debat og forvirring som spørgsmålet om menneskets ideelle ernæring. Vi er ALLE genetisk bygget til at spise hvad vore jæger- og samler-forfædre spiste. Mange af vore nuværende helbredsproblemer er direkte resultat af, hvad vi spiser, eller hvad vi mangler i vores kost.
I dette indlæg vil jeg vise dig hvad det var, jeg gjorde galt, og hvordan du kan opnå det fantastiske helbred, som du fra naturens side er skabt til at have.

Menneskets evolution: Livets oprindelse. Når man søger sandheden, hjælper det at starte med begyndelsen.

Hvad er menneskets oprindelse på jorden?
Hvor kom vi fra?
Hvordan endte vi her?

Man mener, at frie radikaler udløste kemiske reaktioner, der førte til de første og simpleste livsformer for omkring 3,5 milliarder år siden. Gennem de næste milliarder år skabtes utallige livsformer af aminosyrer, lipider, vitaminer og mineraler.
Det moderne menneske opstod i Afrika og bredte sig derfra til Europa, Asien, Australien og de to amerikanske kontinenter, en migration, man mener, begyndte for omkring 130.000 år siden. For omkring 40.000 år siden var vore forfædre stort set magen til det moderne menneske – siden da har vor arvemasse kun ændret sig omkring 0,005%.

Stenalder ernæring: Dine forfædres kost

Eksperter, der sammen med antropologer har studeret levevis i jæger/samler-kulturer, der havde overlevet ind i det 20. århundrede (Eskimoer, afrikanske buskmænd, australske aboriginaler osv.), har været i stand til at tegne et tydeligt billede af vor forhistoriske kost og levevis. Vore forfædre levede, overlevede og forblev utroligt sunde ved at spise dyr, fisk, frugter, grøntsager, nødder og frø og skylle det ned med rent vand.
Der var utrolig variation, meget lidt sukker, mange fibre, mættede og omega-3 fedtstoffer og stor koncentration af helsebringende vitaminer og mineraler.

Al forskning tyder på, at der ikke findes én bestemt stenalder diæt, vore forfædre fremstillede de fleste fødevarer ud fra de omgivelser, de befandt sig i.
Fødevareudvalget varierede vidt, ikke blot geografisk, men også fra årstid til årstid og var langt større end det vi har i dag. Men generelt var kostens energiforhold mellem planteføde og animalsk føde 35% plante og 65% animalsk. Dette tyder på, at mennesket udviklede sig på en kost der primært var baseret på animalske fødevarer og havde et moderat indhold af kulhydrater (frugt og grønt ca. 25-40% af kalorieindtaget), var proteinrig (25-30% af kalorieindtaget) sammenlignet med moderne kost og moderat på fedt (omkring 35-40% af kalorieindtaget). Dette står i kontrast til den fedtfattige, kulhydratrige kost, vore ernæringseksperter anbefaler i dag. 

De kulhydrater, det tidlige mennesker spiste, var sjældent (hvis overhovedet) korn. De fleste kulhydrater kom fra grøntsager og frugter. I løbet af et år konsummerede jæger-samlere typisk mere end 100 forskellige slags frugt og grønt.
Disse fødevarer forsynede dem med mere end 100 gr fibre dagligt, hvilket fremmede regelmæssig afføring. Sammenligner man dette med moderne kost, er det tydeligt, at vi mangler variation – mange holder sig til fødevarevarianter, der kan tælles på to hænder.
De kulhydratrige fødevarer, som vore forfædre spiste, var uforarbejdede og blev dermed langsomt fordøjet og havde et lavt glykemisk indeks. Derfor oplevede det tidlige menneske aldrig at få tilført blodstrømmen en kæmpe portion sukker på én gang.
Når kroppen udsættes for fødevarer, der skaber stor glukosebelastning (50-60% af kalorieindtaget i moderne kost), skabes insulinresistens, hvilket fører til livsstilssygdomme som overvægt og type 2 diabetes.

Protein stod for 33% af vore forfædres kalorieindtag (sammenlignet med 10-15% i dag), dog kunne det variere afhængigt af årstid og geografi. Meget af dette protein kom fra det, vi i dag kalder ”vildt” kød – fra vildtlevende, ikke opdrættede dyr, som hjort og bison.
I dag kommer det meste af det kød, vi spiser, fra opdrættede ikke-fritgående dyr, hvilket vil sige, at de opfedes med korn og ikke med græs. Dette er meget vigtigt, for dyrenes føde ændrer på kødets forhold mellem omega-6 -og omega-3 fedtsyrer. Det ideelle forhold er omkring 2:1. Men fordi vi i dag spiser dårlige fødevarer og giver vore dyr korn i stedet for græs, er dette forhold i vores kost ændret til mellem 20:1 og 50:1. I dag får vi ikke blot det meste protein fra dårlige fødevarekilder som lavkvalitets-forarbejdede fødevarer, kornprodukter, mejeriprodukter (pasteuriseret mælk) og bælgfrugter. De fleste af vore fedtstoffer kommer også fra disse kilder.
Det er ikke de fedtstoffer, kroppen har brug for til at skabe og opretholde et godt helbred. Vi får alt for mange omega 6 fedtsyrer og dødelige transfedtsyrer.
Desuden indeholder vildtkød og vilde planter høje doser af vitaminer og mineraler i forhold til deres protein- og kulhydratindhold.
Før blev fødevarerne oftest indtaget i timerne, der fulgte jagten eller indsamlingen, med lidt eller ingen tilberedning og ofte råt.
Derfor var vitamin- og mineralindtaget langt højere, end det er i dag. Modsat i dag var jorden i stenalderen frugtbar og fødevarerne bevarede dermed deres næringsstoffer.

Vore forfædre fulgte ikke et bestemt trænings- og kostprogram, de gjorde bare, hvad de skulle for at overleve, og resultatet var et utroligt helbred. De fik masser af motion ved bare at udføre dagligdags opgaver, finde føde og vand, bygge husly, lave værktøj og samle brænde.
Disse aktiviteter var mere end rigeligt til at give dem den gode fysiske form, styrke, udholdenhed og den slanke og muskuløse krop, der var det naturlige biprodukt af disse daglige gøremål.
Hvis de ikke døde som følge af et uheld, af en infektionssygdom eller under en uheldigt udfaldet fødsel, kunne jægerstenaldermenneskene se frem til et lige så langt liv som vi har i dag uden de kroniske sygdomme som vore ældre generationer lider af.

Ja, vi ville stadig svinge os i træerne som vore abeslægtninge. Det var fedt kød, der gav energien til, at den menneskelige hjerne voksede og udviklede sig til det, den er i dag.
Hvis det er så sundt at være vegetar, hvordan kan det så for øvrigt være, at dødeligheden af hjerte-karsygdomme blandt vegetariske hinduistiske folkeslag i indien er magen til eller større end i europæiske lande?

Landbrugsrevolutionen – hvordan man bortavler helbred og sundhed

Kun et kort øjeblik har mennesket dyrket landbrug set i forhold til hele menneskets historie. Det er kun 10.000 år eller 500 generationer siden mennesket gik over til landbrug, og siden da har vi allerede fuldstændigt mistet kontakten til den naturlige føde, som vore forfædre spiste.
Mange mennesker tror, at kornprdukter, mejeriprodukter, kød fra dyreopdræt og rafineret sukker altid har været en del af menneskets kost, men det er ikke rigtigt!

Før vi gik over til landbruget spiste vore forfædre sjældent korn (som hvede, byg, havre osv.) og deres kost var heller ikke rig på kulhydrater. Det ved vi, fordi korn er ufordøjelige for det menneskelige fordøjelsessystem hvis ikke de males og koges eller bages, så de første sten til at male korn markerer det tidspunkt, mennesket begyndte at spise kornprodukter.
De første møllesten blev opfundet i mellemøsten for omkring 10- 15.000 år siden. Disse tidlige møllesten blev sandsynligvis brugt til at male den vilde hvede, der groede der.
Man startede med at dyrke hvede i Mellemøsten for omkring 10.000 år siden hvorfra dyrkningen spredte sig langsomt til Europa for omkring 5.000 år siden.
Man begyndte at dyrke ris i Sydøstasien, Indien og Kina for omkring 7.000 år siden og majs i Mexico og Mellemamerika omkring samtidigt.

Landbruget ændrede verden. Det tillod civilisationens opståen, bykulturer, teknologiske og medicinske opfindelser og udvikling af videnskaben. Disse er alle gode ting, men der er en tung bagside: Landbrugets opståen er også ansvarlig for mange af vore dages tilfælde af fedme og kroniske sygdomme.
Arkæologiske optegnelser viser, at nårsomhelst og hvorsomhelst mennesker begyndte at så frø og spise mindre vildt kød og grønt, blev de lavere, federe, sygere og døde tidligere.
Interessant nok blev senere jæger-samlerfolkeslag som Amazonindianerne, buskmænd og aboriginaler ikke påvirket af moderne sygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes, kræft og knogleskørhed før de begyndte at spise vestlig kost og at leve vor magelige livsstil.

På trods af disse uomtvistelige beviser forstætter de såkaldte ernæringseksperter med at anbefale en kost, der gør os syge.
Dette primært fordi de ikke har studeret menneskets evolution og fordi mange af dem sandsynligvis påvirkes af stærke kommercielle kræfter.
Selv de fuldkornsprodukter, der anbefales af diætisterne er tømt for C-vitamin og betacaroten (undtagen gul majs), de indeholder svært optageligt B6-vitamin, og det høje indhold af fytinsyre i kornene forhindrer optagelse af mineraler.
På trods af, at fuldkorn har langt højere næringsmæssig værdi end raffineret korn, forbliver niveauet af TILGÆNGELIGE næringsstoffer paradoksalt lav. Korn har lavt indhold af essentielle fedtsyrer, der forudsætter optagelse af næringsstofferne og de har et forkert forhold mellem omega 6 og omega 3.
Kornprodukter kan derfor IKKE udgøre et alternativ til frugt og grønt, der er menneskets naturlige og næringsrige kilde til kulhydrater.

Industriel revolution – raffinerede kornprodukter og konserverede fødevarer

I begyndelsen af det 19. århundrede fandt den industrielle revolution sted. Folk flyttede fra land til by for at arbejde i de nye fabrikker som dampkraften havde muliggjort. Som byernes befolkning voksede, blev det efterhånden svært at brødføde de nye arbejdere.
De tidligere bønder levede ikke længere hvor deres fødevarer blev produceret, så der opstod et behov for nye metoder til fremstilling, konservering, transport og distribution af fødevarerne.
Før man opfandt stålmøllen for 120 år siden blev kornene enten spist hele eller så nænsomt malet på sten at skaldele, fibrer og kim blev bevaret.
I den moderne forarbejdningsproces, der ødelægger og opvarmer kornet, fjernes al næringsværdi og resultatet er et hvidt, højglycemisk pulver kaldet mel, der har en meget længere holdbarhed end fuldkorn.

Snart blev dåsemad tilgængeligt og for første gang brugte man kemiske konserveringsmidler i fødevareproduktionen for at forlænge produkternes holdbarhed. Med industrialiseringen kunne fødevarer masseproduceres på store fabrikker og transporteres med de nye dampfærger og –toge til næsten overalt i verden.
Bybefolkningerne blev afhængige af lokalt bagte fødevarer, importeret mel, forarbejdet, saltet og dåsekonserveret kød og frugt og grønt på dåse. Eftersom de nye industrielt fremstillede fødevarer var billige og havde mange fordele, blev den traditionelle gårdmad med frisk kød, frugt og grønt for dyrt eller utilgængeligt før opfindelsen af køleskabet i det 20. århundrede.
Friske fødevarer som frugt, kylling eller en frisk skinke, blev i middelklassen gemt til om søndagen og i arbejderklassen til jul.

I jubelen over alle de store opfindelser glemte eller forsømte man det vigtigste: Kvaliteten af de fødevarer, man spiste. Den kraftigt raffinerede mel og de konserverede og emballerede fødevarer, der nu udgjorde hovedparten af folks kost, bestod af tomme kalorier.
De indeholdt ingen næring, intet liv og var blevet tømt for de essentielle amino- og fedtsyrer, vitaminer, mineraler osv. Mennesket havde ernæringsmæssigt taget endnu et kæmpe skridt i den forkerte retning.

I 1939 udtalte ernæringsekspert Jean Bogert: ”Maskinalderen havde held til at tvinge de industrialiserede nationers befolkninger på det største forsøg inden for human ernæring nogensinde”

At leve i det 21. århundrede – rigtig føde vs. fake

I dag stammer 70 % af det daglige kalorieindtag i den vestlige verden fra mejeriprodukter, kornprodukter, raffineret sukker, raffinerede vegetabilske olier og alkohol. Alt sammen fødevarer som vore forfædre ikke kendte til, og som derfor er helt fremmede for vore gener!
Ydermere får den gennemsnitlige vesterlænding 90% af sine kalorier fra blot 20 forskellige slags planter og dyr; en typisk stenaldermand fik sin ernæring fra mere end 100 arter.

De største problemer ved den typiske moderne kost er:

1. Ikke nok økologiske kvalitetsfødevarer

2. For mange døde, emballerede og forarbejdede fødevarer fulde af skadelige kemikalier. Disse fødevarer (ofte i light-udgaver) vil faktisk gøre dig federe fordi det sikreste sted for kroppen at opbevare kemikalierne (for at beskytte de indre organer) er i fedtceller. Derfor: Jo flere kemikalier, du spiser, des flere fedtceller producerer din krop.

3. Ikke nok protein – din krop behøver energi for at vedligeholde og opbygge din muskelmasse, der til gengæld øger dit stofskifte, så du bedre kan forbrænde fedt.

4. For meget sukker. Dette er den primære årsag til, at vi bliver federe og federe. Vi spiser i dag i gennemsnit 75kg hvidt sukker om året mod et halvt kg ved begyndelsen af det 20. århundrede.

5. For mange af de forkerte kulhydrater. Vi er ikke skabt til at spise ris, pasta, brød osv. Det er også døde fødevarer med lav næringsværdi. Naturen har skabt os til at få vore kulhydrater fra frisk frugt og grønt. 

6. For lidt fedt fordi mediehysteri har gjort folk bange for fedt. 

7. For mange af de forkerte fedtstoffer og for lidt omega-3 fedtsyrer. 

8. Ikke nok vand og ikke nok rent vand. 

9. Folk spiser som regel ikke det rigtige forhold mellem protein, fedt og kulhydrater for deres unikke krop. Skandinavere har genetisk behov for mere fedt og protein i deres kost.

10. Ikke nok variation.

Sidst men ikke mindst bør man følge det, jeg kalder 80:20 reglen: Der er ingen grund til at blive fanatisk, spis 80% som du er skabt til at spise, så har du 20 % til at skeje lidt ud, men hold variation for øje. 

Det er de store firmaers reklamekampagner, der bestemmer meget af det, vi sætter på bordet i dag. Deres mål er ikke at forbedre dit helbred, det er blot at udnytte dine svagheder, at ødelægge dit forsvar og i sidste ende at få dig til at spise flere af deres produkter.

Gennem 100.000 generationer var mennesket jægere og samlere og gennem 500 generationer har vi været afhængige af landbrug, kun 10 generationer er der gået siden starten på industrialiseringen, og kun to generationer er vokset op med ekstremt forarbejdede fast food fødevarer.
Vi har foretaget disse kostændringer meget hurtigere end vores genetik kan nå at tilpasse sig, og det er derfor, vi er så syge. Men det behøver ikke at være sådan. Har du lyst til at opleve et liv med et sprudlende helbred i en slank og smuk krop, må du spise de fødevarer, dine stenalderforfædre spiste.
De spiste de fødevarer, der passede til deres genetiske fingeraftryk, og det er de samme, der passer til dit genetiske fingeraftryk!

Praktiske råd til at blive en sund moderne jæger og samler

1. Hvis dine forfædre for 10.000 år siden ikke spiste det, bør du heller ikke spise det.

2. Jo længere holdbarhed, jo værre for sundheden.

3. Læs indholdsdeklarationen. Er der et ord, du ikke forstår, så spis ikke fødevaren.

4. Hvis det, du spiser, hverken er kød, fisk, æg, frugt, grønt, nødder eller frø, så er det ikke noget, naturen har skabt dig til at spise!

5. Undgå at spise noget, der er blevet genetisk manipuleret!

6. Spis aldrig noget, der indeholder “hydrogeneret” (også kaldet hærdet eller delvist hærdet) fedt.

7. Jo flere penge, der er brugt på at markedsføre en fødevare, jo mere usund er den for dig! Gode, sunde råvarer behøver ingen markedsføring, fordi folk ved, de er sunde. Det er derfor du aldrig ser tv-reklamer for f.eks. frisk frugt og grønt.

8. Sørg for, at hvert måltid indeholder kød, fisk eller æg og grøntsager.

9. Vore forfædre spiste resterne af det dyr, de havde dræbt dagen før, så morgenmaden var måske et stykke laks eller dyrekølle med vilde grøntsager. Så lav dobbelt portion til aftensmad, så har du kød og grønt klar til morgenmaden. Har du svært ved at spise sådan om morgenen, så spis æg i stedet for kød. Tilbered også frokosten hjemme og tag den med dig.

10. Hvis du på forhånd ved, at du skal et sted hen, hvor det er svært at få fat på sund mad, så forbered det hjemmefra. Det kræver ikke så meget energi, og det vil give dig et godt afkast i det lange løb. Nemme snacks kan være blandinger af tørret frugt og nødder, tørret kød, vaskede grøntsager o.m.a. Og husk noget rent vand så du kan opretholde væskebalancen.

11. Køb rå, økologiske fødevarer i stedet for emballerede og forarbejdede. Ved at eliminere forarbejdede, næringsfattige og døde fødevarer fra din kost, vil du også undgå kunstigt fremstillede konserveringsmidler, farvestoffer, sødestoffer og pesticider som de moderne fødevareproducenter tilsætter deres produkter for at forlænge holdbarheden og øge indtjeningen!

12. Prøv at undgå kornprodukter og forarbejdede kulhydrater som brød, pasta osv. Ved at holde dig hovedsageligt til frugt og grønt som kilder til kulhydrater, vil du blive mæt inden du får for meget.

13. Gør hvad du kan for at maden er inspirerende, velsmagende og varieret. Variation er livets krydderi. Det er en god idé at rotere, så du ikke spiser den samme fødevare flere gange inden for fire dage. Lyt til din krop efterhånden som du gradvist går tilbage til den kost, naturen har skabt dig til at spise.

Vær tålmodig, uanset hvor sund og naturlig din nye kost er, vil enhver ændring kræve justering og tilvænning, ikke blot socialt, men også i kroppens evne til at forarbejde den nye ernæringssammensætning.
Find ud af, hvad der virker for dig, og vær følsom, tilpas kosten så du kan leve med den, men husk, at jo længere du kommer væk fra de basale principper (kød, skaldyr, frugt, grøntsager, nødder, frø og rent vand), jo mindre gavn får du også af din kost.
Et par små udskejelser i ny og næ gør ingen skade på dit overordnede helbred, men hvis slik, chokolade, kager, cola osv. bliver reglen mere end undtagelsen, vil du snart mærke det på dit taljemål og på dit helbred og energiniveau.

Nøglen er at være konsekvent.Følg 80:20 reglen.Hvis 80% af det, du spiser er det, Moder Natur har skabt dig til at spise, så er der 20% tilbage til sjov!

Konklusion – ernær dine gener rigtigt

Dine gener er skabt til at holde dig sund. For at blive og forblive sund behøver du bare at spise de fødevarer, naturen har skabt dig til at leve af. Ligesom din bil der er bygget til at køre på benzin og hvis du putter diesel på tanken, kan motoren ikke fungere.
Ernær dine gener ordenligt og de vil gøre deres arbejde og holde dig sund og slank. Giver du derimod dine gener mad, som de slet ikke er skabt til at leve af eller i forkerte mængder, går de amok og vil få dig til at ældes hurtigere, fungere dårligt og i sidste ende gøre dig syg.
De kraftige ændringer i vores kost begyndte med indførslen af landbruget og husdyrhold for omkring 10.000 år siden, hvilket skete for så forholdsvist kort tid siden set i forhold til hele menneskets evolution over 2,5 millioner år, at de menneskelige gener ikke har kunnet tilpasse sig.
Det dårlige match mellem vore ældgamle, genetisk bestemte ernæringsmæssige behov og den moderne kost og livsstil, har resulteret i en epidemi af uhelbredelige sygdomme. For blot 500 generationer siden før indførslen af landbruget, spiste vore forfædre:

• Ingen mælkeprodukter, forestil dig hvor svært det ville være at malke et vildt dyr selvom du kunne fange det i live. 

• Sjældent hvis overhovedet korn.

• Kun sukker i form af honning – hvis de kunne finde det.

• Langt mere protein end vi gør i dag fra animalske kilder.

• En bedre fedtsyrebalance.

• Stort set kun kulhydrater fra vilde bær, frugter og grøntsager, hvilket gav dem langt færre kulhydrater og langt flere fibre end i dag, men også et langt mere stabilt blodsukker. Tabet af vor naturlige levevis og den kost, vi er skabt til at leve af, er af stor betydning.

Hvorfor?
Se engang på os. Vi ser forfærdelige ud. Vi spiser for meget, vi spiser forkert, mange af vore fødevarer er døde og næringsfattige, vi er fede og vi bliver federe og den generelle helbredstilstand i befolkningen bliver værre og værre.
På trods af fremskridt i moderne teknologi og medicin er vi federe og sygere end nogensinde før. Eksperterne fremlægger løsningen som meget mere kompliceret end den i virkeligheden er. Vi bruger et hav af tid og energi på at udvikle nye, dyre medicinske teknikker som hjertekirurgi, kræftbehandlinger og ny medicin i et forsøg på at forlænge syge, svækkede kroppe et par måneder eller i bedste fald et par år.
Er vi ikke både dumme og arrogante hvis vi tror, vi i vore laboratorier kan gøre det bedre end millioner af års evolution?
Det er på tide at se på tingene i et bredere perspektiv:
Forebyggelse er en langt bedre løsning end at forsøge at helbrede sygdomme, og for at forstå det, må vi gå tilbage til naturens basale principper, se på hvor vi kom fra, hvordan vi kom her og hvad vi har gjort for at overleve og leve med et godt helbred i millioner af år.
Først da vil vi endelig forstå, at løsningen faktisk er så enkel og at alt, vi behøver at gøre er, at spise som naturen fra begyndelsen skabte os til at spise. Et godt helbred er din dåbsgave. Du er født til at være sund og din krop gør alt for at bevare dig sund.
Ved at føre din kost tilbage i tiden vil du gøre store fremskridt for dit helbred, din energi og dit velbefindende. Du kan kombinere al naturens gamle ernæringsvisdom med fordelene ved moderne teknologi. Konceptet er ikke bare en stemme fra fortiden, det er at anvende din krops instinktive evne til at holde sig selv sund, en evne der er blevet udviklet gennem millioner af år for at give dig det helbred, du er født til at have!
Nu har du nøglen til døren, de redskaber, du har brug for, men det er kun dig, der kan åbne den. Du er selv nødt til at tage det første skridt. Nu ved du hvilke fødevarer, naturen har lavet til at holde dig sund – frugt og grønt, fisk og kød, nødder, frø og frisk, rent vand.
Følg retningslinierne i dette indlæg og du vil vågne op om morgenen fuld af energi og velvære, bevare et stabilt energiniveau hele dagen, ikke gå ”sukkerkold” om eftermiddagen, du vil blive slank, og opbygge muskler, du vil være langt mindre syg (hvis overhovedet) og du vil minimere din risiko for at udvikle alvorlige sygdomme.

Din dåbsgave var retten til en sund, slank og atletisk krop, så se at komme ud og kræve din ret!

Light produkter, gør dig tyk!

Kalorielette fødevarer og drikke bliver solgt for at hjælpe dig til vægttab, men ny forskning viser, at kunstige sødemidler som aspartam faktisk forårsager vægtstigning i stedet for vægttab. I tilgift sættes kunstige sødestoffer i forbindelse med mange sygdomme, herunder kræft. Her er en video, som nok vil chokere dig.

---

Ja, det er sandt: Det kunstige sødestof aspartam, som engang blev hyldet som et vidundermiddel, fordi det smager som sukker, men uden kalorierne, kan faktisk gøre dig tykkere i stedet for tyndere, og kan også forårsage sygdomme, herunder kræft.

Klik på videoen nedenfor for at lære mere!

Forskning viser, at aspartam og andre kunstige sødestoffer risikerer at gøre dig tyk, ikke tynd!

I et klassisk forsøg på 80.000 kvinder, udført af The American Cancer Society for 25 år siden, viste det sig, at de kvinder, der indtog light-sodavand, tog mere på i vægt end dem, der indtog almindelig sodavand. Denne vigtige undersøgelse bliver rutinemæssigt tilsidesat af de folk, der fremmer brugen af kunstige sødestoffer.

Konklusionerne ovenfor bliver bakket op af en nyere undersøgelse: ”Tag på i vægt ved at skifte til light-produkter. Kunstige sødestoffer og sukkertrangens neurobiologi”, som fandt frem til, at de epidemiologiske data peger på, at kunstigt sødede føde- og drikkevarer sætter sig på sidebenene.
En undersøgelse udført af forskere ved The University of Texas Health Science Center i San Antonio, som blev præsenteret ved et møde for nylig i The American Diabetes Association, bekræfter allerede eksisterende forskning i, at indtagelse af light-sodavand slet ikke er en uskyldig nydelse.

De fandt derimod, efter at have fulgt 474 forsøgspersoner, som havde indtaget light-sodavand i næsten 10 år, at deres taljemål voksede 70 % mere end hos de forsøgspersoner, som ikke havde indtaget light-sodavand. Endvidere havde de forsøgspersoner, som indtog to eller flere light-sodavand pr. dag en 500 % større forøgelse af taljemålet!

Forældre, vær opmærksomme:

En undersøgelse, som strakte sig over to år, og som involverede 166 skolebørn, konkluderede, at en øget indtagelse af light-sodavand kunne sættes i forbindelse med et højere BMI-tal ved opfølgning, hvilket indikerer vægtstigning. Herudover har en undersøgelse af 11.654 børn med navnet ”Growing Up Today Study,” rapporteret en positiv sammenhæng mellem light-sodavand og vægtøgning hos drenge.

Kunstige sødestoffer som aspartam kan forårsage eller forværre følgende sygdomme:

• Sclerose
• Epilepsi
• Kronisk træthedssyndrom
• Parkinson
• Alzheimer
• Mental retardering
• Lymphoma
• Fødselsdefekter
• Fibromyalgi
• Sukkersyge.

Kunstige sødestoffer sættes også i forbindelse med kræft.
Er det ikke på tide, at vi stopper op et øjeblik og tænker over konsekvenserne, før vi putter noget i munden?

Selvom stoffer som aspartam og andre kunstige sødemidler ikke har nogen kalorier, lader din krop sig ikke snyde. Når den modtager en ”sød” smag, forventer den, at der følger kalorier, og når dette så ikke sker, fører det til en forvrængning af din krops biokemi på en sådan måde, at det faktisk kan føre til vægtforøgelse.
Og hvad angår tilfredsstillelsen af din søde tand, kan din hjerne sagtens kende forskel på rigtigt sukker og det kunstige sødestof, selvom din bevidste hjerne bliver snydt.
Kunstige sødestoffer har en tendens til at fremprovokere mere aktivitet i hjernens lystcenter, men på samme tid give mindre reel tilfredsstillelse. Så når du indtager kunstige sødestoffer, forventer din krop, at der kommer mere; den hungrer efter mere af samme slags og samtidig også efter rigtigt sukker, for din hjerne stiller sig ikke tilfreds på celleplan med denne sukker-erstatning.
Forskning viser også, at kunstige sødemidler kan ødelægge din krops evne til at kontrollere dit kalorieindtag, hvilket kan føre til overspisning.

Kunstige sødestoffer som aspartam kan:
• Øge din appetit
• Øge din trang til kulhydrater
• Stimulere fedtophobning og vægtøgning.

Konklusion: Gør Cola Light dig fed?

Kunstige sødemidler som aspartam er potentielt farlige kemikalier, som på ingen måde hører hjemme i fødekæden. Anvender du dem i et forsøg på at tabe dig, spiller du hasard med dit helbred. Jeg foreslår, at en bedre strategi er at læse ingredienslister for at sikre dig, at du ikke uden at være klar over det indtager aspartam og andre uønskede tilsætningsstoffer.
En gylden regel siger, at hvis du ikke forstår en ingrediens på listen, skal du ikke købe varen. Helsekost (økologisk kød, fisk, frugt, grøntsager, nødder, frø osv.) indeholder ikke væmmelige kemikalier. Og naturen ved selvfølgelig bedst. Hvis du ønsker at komme i form, så er det muligt meden lille indsats. Det er slet ikke så hårdt. Held og lykke med det.

Prøv og hold øje med hvad folk drikker. Mange overvægtige personer, render rundt med "light" produkter - fx. Coca Cola Light. Man behøver ikke at være Einstein for at regne ud, at noget ikke hænger sammen! Drop nu de light produkter - om du så er overvægtig eller ej. Light produkterne, er ikke godt for din krop. 

Så er der lige en anden ting.... Hvis du tror at light er godt - Dette er nok den værste fejl, du kan begå i dit slankeprogram. Selvom du måske selv er klar over farerne ved kunstige sødestoffer, så send også denne information videre til dine venner og familie, så de også kan tage en bevidst beslutning om, hvad de fremover vil spise og drikke.