Sundhed og Kost.

Hej igen læsere. 

Flere af jer har spurgt, om jeg ikke snart laver nogle indlæg om sundhed igen. 
Sorry søde læsere, har ikke haft oceaner af tid. Men jeg ligger som sagt syg pt. Så nu har jeg lidt tid til det, og har valgt at skrive dette indlæg om kostfibre. Men hvad er det nu lige at kostfibre det er? 

Kostfibre er særligt grove kulhydrater fra vegetabilske madvarer, som kornprodukter, frugt og grønsager, der adskiller sig fra kostens almindelige kulhydrater ved ikke at nedbrydes af mave-tarmkanalens fordøjelsesenzymer og dermed nå tyktarmen relativt uforandrede.

Overordnet set så findes der to typer kostfibre, de opløselige og de uopløselige, som adskiller sig markant ved deres evne til at binde vand i fordøjelsessystemet.

De opløselige fibre danner geler med vand og kan binde op til 15 gange deres egen vægt i vand. Vandbindingen gør maden mere fyldig, hvilket sænker mavens tømningshastighed samt øger madens opholdstid i tyndtarmen. De opløselige fibre findes primært i frisk og tørret frugt, gulerødder, havre, byg, rug, rugbrød og bønner.

Så er der de uopløselige fibre. Som I nok har regnet ud, ud fra navnet, kan disse ikke opløses i vand, men suger dog en del vand, samtidigt med at de til en vis grad forgæres i blind- og tyktarmen. Modsat de opløselige fibre øger de uopløselige fibre madens passagehastighed i tarmkanalen, som følge af øget mekanisk påvirkning af tarmvæggen og en større fylde i tyktarmen. 

For at skabe en velfungerende fordøjelse, skal man spise dette.Men det har en knapt så mættende effekt. Du finder de uopløselige fibre i hvedeklid, grahamsmel og upolerede ris. 

Hvilke egenskaber har Kostfibre så?

Kostfibre sætter skub i fordøjelsen fordi kostfibrene passerer relativt ufordøjet gennem systemet, udfolder de en række gunstige egenskaber. En af de umiddelbare er evnen til at sætte skub i fordøjelsen og herved få gang i en hård mave, samt sikre en regelmæssig afføring. På længere sigt har kostfibrene, gennem deres påvirkning af kroppens fedt- og kulhydratstofskifte samt tarmens generelle funktion, positiv indflydelse på blandt andet kolesteroltallet og risikoen for at udvikle visse kræftformer. 

Kostfibre forebygger hjertekarsygdomme. Flere undersøgelser viser, at en fiberrig kost medvirker til at forebygge hjertekarsygdomme. Konsekvensen af at spise for få kostfibre er til gengæld, at risikoen for kolesterolaflejringer stiger, ligesom blodets indhold af skadeligt fedtstof øges. Årsagen til kostfibrenes gunstige indflydelse er komplekse, men en af de primære er deres evne til at reducere blodets indhold af usundt fedt ved blandt andet at forsinke og hindre en del af madens optagelse, herunder også fedt og kolesterol. 

Også med hensyn til kræftforebyggelsen er det talrige virkningsmekanismer, der træder i kraft. En af de væsentligste er dog, at kostfibrene ved at give tarmindholdet masser af fylde og bringe maden hurtigere igennem systemet nedsætter den tid, som potentielt kræftfremkaldende stoffer har kontakt med tarmvæggene. Undersøgelser viser, at hvis du for eksempel spiser 30 gram kostfibre i stedet for 15 gram kostfibre dagligt, sænkes din risiko for at udvikle tarmkræft med hele 40 procent. Kostfibrene beskytter ikke kun tarmene. Der er solid dokumentation for, at også andre kræftformer optræder sjældnere blandt personer der spiser en fiberrig kost. 

Så kommer næste spørgsmål - hvor mange fibre bør man spise? Vurderet ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det vigtigt at spise fiberrigt. Desværre viser undersøgelser over danskernes kostvaner, at indtaget er dalende. Årsagen er blandt andet, at indtaget af rugbrød de seneste år er faldet med 20-40 procent. Især blandt børn og kvinder ser man, at det i stigende grad er rugbrødet der fravælges til fordel for mindre fiberrige alternativer, som hvedeboller og franskbrød. Indtaget af grønsagsfibre er ligeledes dalende fordi mange danskere i stigende grad spiser fiberfattige salatgrønsager, som peberfrugter, tomat, agurk og hovedsalat, på bekostning af grove fiberrige grønsager, som blomkål, grønkål, ærter og knoldselleri. Ifølge de Nordiske Næringsstof Anbefalinger bør indtaget af kostfibre ligge på mindst 3 gram per 1000 kiloJoule (cirka 250 kcal) energi, der indtages i løbet af dagen. Det svarer for de fleste voksne til 25-35 gram om dagen. Der er ikke sat et øvre loft på indtaget for raske voksne, ligesom der heller ikke gives anbefalinger for indtaget af specifikke typer kostfibre. Småtspisende ældre og andre personer med behov for at indtage relativt energitæt mad bør ligesom små børn spise en mindre fiberrig kost. Det skyldes, at kostfibrene øger madens mæthedsværdi og dermed gør det vanskeligt at få indtaget den fornødne mængde kalorier. For små børn ligger anbefalingen lavere end for voksne. Det skyldes, at børns forhold mellem kropsvægt og energibehov adskiller sig markant fra voksnes. Som hovedregel anbefales derfor et indtag på cirka 2 gram per 1000 kiloJoule (cirka 250 kcal). Og så lige lidt "tal".

Nedenfor kan du se en tabel over indholdet af kostfibre per 100 gram i en række madvarer i kategorierne: grøntsager, kornprodukter og frugt. Grøntsager Kostfibre per 100 gram 100 gram blomkål 2,4 gram kostfibre 100 gram broccoli 3,3 gram kostfibre 100 gram bønner, grønne 3,0 gram kostfibre 100 gram adzuki bønnespirer 5,0 gram kostfibre 100 gram forårsløg 2,6 gram kostfibre 100 gram grønkål 6,2 gram kostfibre 100 gram gulerod 2,3 gram kostfibre 100 gram jordskok 2,6 gram kostfibre 100 gram kantarel 5,0 gram kostfibre 100 gram kålrabi 2,9 gram kostfibre 100 gram pastinak 4,5 gram kostfibre 100 gram persillerod 4,0 gram kostfibre 100 gram rabarber 3,8 gram kostfibre 100 gram rosenkål 4,1 gram kostfibre 100 gram rødbede 2,3 gram kostfibre 100 gram knoldselleri 4,0 gram kostfibre 100 gram skorzonnerod 3,3 gram kostfibre 100 gram tomat 2,3 gram kostfibre 100 gram ærter 6,0 gram kostfibre Kornprodukter Kostfibre per 100 gram 100 gram All Bran flager 15,0 gram kostfibre 100 gram tørrede bønner 15,0 gram kostfibre 100 gram grahamsbrød 5,2 gram kostfibre 100 gram havregryn 9,0 gram kostfibre 100 gram hvedeklid 36,0 gram kostfibre 100 gram groft knækbrød 16,3 gram kostfibre 100 gram müsli 7,8 gram kostfibre 100 gram groft rugbrød 9,2 gram kostfibre Frugt Kostfibre per 100 gram 100 gram figen/tørret abrikos 9,5 gram kostfibre 100 gram hindbær 4,4 gram kostfibre 100 gram jordbær 1,6 gram kostfibre 100 gram tørret sveske 7,5 gram kostfibre 100 gram stikkelsbær 3,2 gram kostfibre

Kokosolie slanker

Gennem historien har palmen forsynet mennesket med vigtige materialer til dagligdagen. Ingen af dem er så essentiel som den olie, man udvinder af plamens nødder. Kokosolie og palmekerneolie blev for næsten 4000 år siden anerkendt som helbredende olier i den Ayurvediske medicin.

---

Kokosolie er en af de sundeste olier, du kan indtage.Den er rig på laurinsyre, kendt for sin antivirale, antibakterielle og svampedræbende virkning, og så indeholder den ingen transfedtsyrer (selv olivenolie indeholder en lille smule transfedtsyrer). Men du kan også bruge olien på huden til bl.a. at forebygge rynker. 

Det er en meget udbredt misforståelse, at kokosolie er dårligt for helbredet fordi det indeholder mættet fedt.
Fedtstoffer kan klassificeres på en anden måde end v.h.af mætningsgraden, nemlig som kort- mellemlang- eller langkædede fedtsyrer alt afhængig af hvor mange kulstofmolekyler, de indeholder. 
Tæt på to tredjedele af det mættede fedt i kokosolie består af mellemlange fedtsyrer, der har antibakterielle egenskaber, er nemt fordøjelige og forbedrer immunforsvaret. Ydermere lagres de aldrig som fedt, men bruges af kroppen til energi. Det mættede fedt i kokosolie er altså langt fra farligt, tværtimod er det rigtig godt for helbredet og til at tabe fedt.



Men hvordan kan en sund olie have fået så dårligt et omdømme? Svaret er så simpelt som penge og politik!
For omkring 50 år siden startede en magtfuld kampagne mod mættet fedt ansporet af fejlagtige studier hvoraf flere havde anvendt hydrogenerede (hærdede) kokosolier.

Hydrogenerede olier er olier, der har fået ændret deres oprindelige kemiske komposition og kan forårsage forhøjet kolesterol, hjerte-karsygdomme og andre helbredsproblemer.
Ingen bør indtage hærdede olier, hvad enten det er i form af kokosolie eller andre vegetabilske olier.

Det var på det tidspunkt, spiseolieindustrien begyndte at anklage al mættet fedt og at promovere flerumættede fedtstoffer som fra raps, soja, majs, tidsel og andre frø og nødder. Men disse olier bliver hurtigt harske i mødet med luftens ilt og producerer store mængder skadende frie radikaler i kroppen.
Det er ikke almindeligt kendt, men disse olier kan simpelthen forårsage tidlig ældning, fortykning af blodet, inflammation, kræft og vægtøgning. 

Derfor er kokos sundt

Du undrer dig måske over hvordan en fødevare, der indholder 70% fedt kan være sund. En del af misforståelserne omkring kokos hænger sammen med dets indhold af mættet fedt.
Men i virkeligheden er mættet fedt ikke noget problem, det udgør tværtimod en stor del af den ernæring som mennesket – som jo fra naturens side bl.a. er kødæder – er skabt til at leve af.

Som et mættet fedtstof bestående primært af fedtsyrer i form af mellemlange triglycerider (MCT), er kokosfedtets molekyler små og anvendes derfor af kroppen til energi i stedet for at blive lagret i form af kropsfedt.

Omkring 50% af fedtsyrerne i kokos er laurinsyre, der er velkendt for sine unikke egenskaber i kosten, relateret bl.a. til dets virus-, bakterie-, og svampedræbende funktion.
Laurinsyre har ydermere den fordel, at det i kroppen bliver til monolaurin. Monolaurin anvendes til at ødelægge fedtdækkede vira som HIV, herpes, influenza,samt flere sygdomsfremkaldende bakterier. 

En anden af kokosoliens antimikrobielle komponenter er caprinsyre. Det er endnu en mellemlang fedtsyre der har flere af de samme fordele som laurinsyre. Caprinsyre udgør omkring 6-7% af kokosoliens fedtsyrer.
Både laurin- og caprinsyre har også vist sig at have stor effekt på insulinudskillelse.

Her er nogle eksempler på kokosoliens helbredsmæssige fordele:

Slank med kokosolie

Det største problem med slankekure er, at kroppen tolker kalorierestriktionen som hungersnød og gør stofskiftet lavere. Det er derfor, det ikke virker at spise mindre.
Lavt stofskifte betyder i øvrigt lavt energiniveau, og det vil sige, at normale aktiviteter bliver uoverskuelige eller umulige. Desuden vil stofskiftet ikke stige tilsvarende, når man begynder at spise normalt igen, hvorfor slankekure i det lange løb fører til vægtøgning.
Miraklet ved kokosolie er, at det aldrig lagres som fedt, men bruges af kroppen til energi, og at det forhøjer kropstemperaturen og sætter gang i stofskiftet. Dermed brænder kroppen hurtigere kalorier og får øget energi, hvilket bibeholder eller øger aktivitetsniveauet på trods af, at man vil indtage færre kalorier (fordi kokosolien ernærer kroppen optimalt, beder den ikke hele tiden om mad).

Hvilken kokosolie?

Heldigvis er kokosolie igen ved at blive stueren efterhånden som forskerne bliver klar over dens sundhedsfremmende egenskaber.
Men kokosolies kvalitet kan variere meget alt efter hvilken slags nødder, der bruges, hvordan det udvindes, om olien yderligere forarbejdes og mange andre faktorer, der allesammen spiller en stor rolle for, hvor sund olien er.

Der findes to absolut bedste kokosolier på markedet.  Har afsøgt markedet og har fundet en førsteklasses koldpresset kokosolie. Den ene er denne, og den anden, er den jeg aller bedst kan lide, og altid bruger - købes her "Coconut Oil of Life"! 
Den er ikke blot statskontrolleret økologisk, den lever også op til alle vore strenge kvalitetskrav, hvilket vil sige, at den ikke indeholder nogen form for GMO, at den ikke har været udsat for forarbejdning som f.eks. blegning, afduftning, raffinering eller hærdning - samt at den selvfølgelig har en rigtig god smag.
Til fremstillingen bruges udelukkende friske kokosnødder (ikke tørret kokos som mange andre olier laves af), der høstes på en landegn på Filipinerne langt fra byer og andre kilder til forurening.

Den gode koldpressede ekstra jomfru kokosolie har en rigtig lækker duft og smag og finder flere anvendelsesmuligheder:

• I stedet for andre olier, smør eller smørerstatninger o.s.v. i al bagning, stegning og anden madlavning eftersom det er en stabil olie, der kan tåle høj varme.

• Som ingrediens når man presser saft og laver smoothies.

• Den dufter og smager så godt og har så mange helbredsmæssige fordele, at nogen spiser den som den er med ske eller bruger den i stedet for andre olier i salaten.
• Som massageolie / solcreme (bedste beskyttelse).
• Som creme på tør hud for at opnå en sundere, glattere og yngre udseende hud.
• Som mild og effektiv makeup-fjerner.
• Som olie i badevandet / hårkur.

Ved temperaturer under 25 C. er kokosolien fast som smør, og når temperaturen kommer over 25 C. bliver den flydende. Olien tager ikke skade af at skifte fra den ene tilstand til den anden.