1. Spis kun naturlig, økologisk mad
Første trin til at nære din krop for at opnå et evt. vægttab og den rigtige vægt er så vidt muligt at basere din kost på: Frisk økologisk kød, fisk, grøntsager, frugt, æg, nødder og frø, skyllet ned med frisk, rent vand.Det er den mad, som du genetisk er programmeret til at spise. Det er den mad, som vil holde dig sund og sørge for, at du kan være bekendt at optræde i badetøj på stranden.Når fødevarer som f.eks. grøntsager er blevet sammenlignet i større undersøgelser, viste det sig, at der var op til 15 gange flere næringsstoffer i økologiske grøntsager i forhold til almindelige, konventionelle grøntsager.
Dette er et vigtigt resultat, da disse næringsstoffer (vitaminer, mineraler, antioxidanter m.fl.) medvirker stærkt til at nedsætte hastigheden på ældningsprocessen. Desuden er det disse næringsstoffer, som er byggestenene til et godt helbred, og endelig er det også dem, der sørger for, at du kan holde dig slank.
Hvorfor? Fordi økologisk mad indeholder langt flere næringsstoffer, hvilket betyder, at du ikke behøver at spise så store mængder for at blive mæt. Så på den måde mindsker du risikoen, for at du overspiser.
2. Undgå døde fødevarer – husk at det kræver liv, at give liv
Nu spørger du nok dig selv om, hvad døde fødevarer er. I de fleste tilfælde er det således, at hvis det ikke er økologiske fødevarer i form af kød, fisk grøntsager, frugt, æg, nødder, kerner osv., så er der store chancer for, at maden er død. Her er de 5 værste fødevarer, du kan spise:A. Undgå alle fødevarer, der er tilsat sukker
For omkring 100 år siden spiste vi i gennemsnit ca. 0,5 kg tilsat sukker, mens vi i dag spiser omkring 150 gange så meget sukker. Før i tiden hørte jeg selv til dem, der spiste omkring 70 kg tilsat sukker om året.
Og når vi nu ved, at sukker er tomme, usunde kalorier, er der ikke noget at sige til, at jeg konstant følte mig træt og var syg om vinteren. Tænk også på, at sukker tilsættes mange fødevarer blot som smagsforstærker, og for at varen kan holde sig længere.Har du nogensinde tænkt over, at der f.eks. i et glas færdigfremstillet hindbærmarmelade kun er 50 g frugt pr. 100 g, mens den samlede sukkermængde er oppe på 45 g pr. 100 g marmelade?Ved at spise sundere og ved at sørge for at få en god nattesøvn, har jeg nu helt elimineret mit store behov for sukker. Vidste du i øvrigt, at blot en skefuld sukker, kan påvirke immunsystemet i op til 4 timer?Det er blot en af grundene til, at læger er så overbebyrdede med arbejde.Hvis du i fremtiden sørger for at komme i seng i ordentlig tid hver aften, og du begynder at spise økologisk mad, imens du samtidig holder dig fra sukker (også slik, sodavand, cola osv.), så vil du meget snart opleve, at du får mere energi, at du ser bedre, sundere og friskere ud, og at sygdom vil høre fortiden til.
B. Udelad alle former for korn og mel
Det næste, du bør tænke på at udelade i din kost, er brød – i hvert fald for en tid. Og her gælder det alt brød, uanset om det er kvalitetsrugbrød eller de forskellige typer hvidt brød for slet ikke at tale om kager.Mange mennesker er ikke klar over, at der er et protein i korn, der hedder gluten. Det anslås, at op imod 50 % af alle er allergiske eller intolerante over for gluten. Her er det også værd at bemærke, at brød er en død fødevare med meget lille næringsværdi.Husk, det kræver liv at give liv. Men mærk efter dig selv, om du ikke får det bedre uden brød.
C. Sandheden om pasteuriseret mælk
Vidste du, at mælk efter at mejerierne begyndte at pasteurisere den ved høje temperaturer, faktisk er blevet en død fødevare, fordi mælkens skrøbelige protein-enzymer bliver beskadiget under processen?I virkeligheden er definitionen på pasteurisering, at alle protein-enzymerne er slået ihjel. Det er en af grundene til, at så mange mennesker, både børn og voksne, er allergiske/intolerante over for mælk.Mange forskere mener, at mælk kun skal gives til mennesker (og dyr) fra deres moder i opvæksten. Du behøver ikke bekymre dig, om du så får kalk nok, for det får du rigeligt af, hvis du spiser godt med økologiske grøntsager.Også alle andre pasteuriserede produkter er døde produkter. Frugtjuicer, selv de økologiske, har efter de er blevet pasteuriseret ved ekstremt høje temperaturer ikke meget med frugtjuice at gøre, i virkeligheden er de blot blevet til sukkerbomber.
D. Den misforståede soja
Soja er desværre endnu en misforstået og usund fødevare, som mange stadig tror, er sundt. Det meste soja på markedet er GMO-soja (genmodificeret), og uheldigvis kan soja, medmindre den er fermenteret, tilføre dig ubehagelige mængder af kvindelige hormoner.I virkeligheden svarer det til at give børn p-piller, hvis de får soja i forskellige former. Børn,som spiser meget soja, får derigennem østrogen i en mængde, der svarer til 5 p-piller om dagen.Ja, det er chokerende. Soja er ikke den sunde fødevare, som den bliver opreklameret til at være. Soja er meget billig at fremstille, og da det er meget profitabelt, ja så annonceres der meget for det. Så undgå så vidt muligt at spise soja (findes i mange produkter), med mindre den er fermenteret, og spis den så kun i små mængder, som japanerne gør.
E. Emballerede madvarer
Vær særlig opmærksom på alle fødevarer, der sælges emballeret. Det gælder både mad og drikke. Cola, pasteuriserede frugtjuicer osv. er kun sukkerbomber, som suger alt liv ud af dig.Hvis du ønsker alternativer til vand, så drik friskpresset juice (gerne friskpressede grøntsagsjuicer) eller koffeinfri te. Morgenmadsprodukter, fabrikskød og andre emballerede madvarer, er som oftest fyldt med sukker og kemikalier, Det skal få dem til at se bedre ud, lugte bedre og smage af mere samt give dem en lang holdbarhed.
3. Skal - skal ikke?
Inden du køber en vare, så tænk først over følgende enkle regler:
Hvis dine forfædre ikke spiste det for 10.000 år siden, bør du heller ikke
Dette bringer os tilbage til regel 1, hvor det blev fremhævet, at vores forfædre naturligvis spiste: Økologisk kød, fisk, grøntsager, frugt, æg, nødder og frø, skyllet ned med rent, frisk vand.Hvis du blot gør det 80 % af tiden, så hold godt øje med resultatet, for det vil forbløffe dig! De sidste 20 % kan du så bedre skeje lidt ud.
4. Læs ingredienslisten, før du køber en fødevare
Før du køber en fødevare, så gør dig den ulejlighed at se efter, hvad der rent faktisk er i pakningen. Er det navne på ting, der er lette at udtale, som f.eks. kylling, oksekød og lam, eller er det pasteuriseret mælk, kemiske betegnelser for kunstige farver, sødemidler osv., som er svære at udtale? Hold dig til de enkle ting.Bare ved at se på ingredienserne vil du forstå, hvad der er sundt, og hvad der er usundt for dig.
5. Jo længere holdbarhedstid, jo mere usund er varen for dig
Den lange holdbarhedstid er ikke skabt for din skyld, men for producentens og butikkens skyld. Der er selvfølgelig undtagelser som nødder o. lign., som naturligt har en længere holdbarhed, men generelt så er lang holdbarhed oftest ensbetydende med død mad fyldt med kemikalier.6. Undgå kunstige kemikalier, farvestoffer, smagsstoffer og konserveringsmidler
For bare hundrede år siden var vi fri for alle disse tilsætningsstoffer, og vi var sundere end i dag, når vi ser bort fra, at f.eks. medicin, bedre hygiejne og avancerede operationer nu holder os længere i live.Statistikker viser, at hver af os i dag indtager over 10 kg farlige kemikalier om året. Vi spiser dem i vores mad, vi smører dem på kroppen, og vi indånder dem i forurenet luft.
Så blot at læse, hvad der står på varen og kun at komme sund økologisk mad i munden, kan du tage et kæmpeskridt i retning af at forbedre dit helbred.
Den meget almindelige betegnelse ”kunstig jordbærsmag” giver kun et lille fingerpeg om de kemiske trolddoms- og fremstillingsevner, som kan få en kunstigt fremstillet fødevare til at smage som jordbær. En typisk kunstigt fremstillet jordbærsmag, som bl.a:
Burger King milkshake består af over 50 kunstige ingredienser:
Amyl acetate, amyl butyrate, amyl valerate, anethol, anisyl formate, benzyl acetate, benzyl isobutyrate, butyric acid, cinnamyl isobutyrate, cinnamyl valerate, cognac essential oil, diacetyl, dipropyl ketone, ethyl acetate, ethyl amylketone, ethyl butyrate, ethyl cinnamate, ethyl heptanoate, ethyl heptylate, ethyl lactate, ethyl methylphenylglycidate, ethyl nitrate, ethyl propionate, ethyl valerate, heliotropin, hydroxyphenyl-2-butaone (10 percent solution in alcohol), alpha-ionone, isobutyl anthranilate, isobutyl butyrate, lemon essential oil, maltol, 4-methylacetophenone, methyl anthranilate, methyl benzoate, methyl cinnamate, methyl heptine carbonate, methyl naphthyl ketone, methyl salicylate, mint essential oil, nerolin, neryl isobutyrate, orris butter, phenethyl alcohol, rose, rum eher, gamma-undecalactone, vanillin, and solvent."
Uhm - har du stadig lyst til en milkshakes nu?
Tænk på, hvad alle de stoffer gør ved din krop. Din lever må bearbejde alle disse ingredienser, og når den bliver overbelastet, kan nogle af kemikalierne ende i dit blod, hvorfra der er næsten ubegrænset adgang til alle celler i din krop, ligesom de kan overbelaste dine afgiftningssystemer.
Kunstige smagsstoffer er ligesom mange andre menneskeskabte kemiske ”fødevarer” i virkeligheden kun to molekyler fra plastik.
7. Følg 80/20 reglen
Spis sund og økologisk mad som kød, fisk, grøntsager, frugt osv. i 80 % af tilfældene. Benyt så de sidste 20 % til at have det lidt sjovt med noget, som du godt kan lide, men som måske ikke er helt så sundt, som det burde være.Der er ingen grund til at være fanatisk. Men vær vedholdende og omhyggelige i dit valg af mad.
Hjemme hos os spiser vi så vidt muligt både kød og grøntsager til alle de 3 daglige måltider. Vi veksler mellem forskellige typer af kød og grøntsager for variationens skyld og for at mindske risikoen for at få en fødevareallergi.
Hvis du baserer din kost på sund mad, der bygger dit helbred op, så er det i øvrigt forbavsende, hvor lidt du har lyst til at småspise usund mad mellem måltiderne.
Men som sagt er det vigtigt også at have lidt sjov, og vi gør det altså ved at spise rigtig sundt 80 % af tiden, og så bruger vi de sidste 20 % til at skeje lidt ud.
For mig personligt betyder det fx et stykke dejligt økologisk chokolade og en stor portion is i weekenderne.
Hvis du følger disse syv enkle regler, så vil du bogstavelig talt forandre din krop. Du vil vågne op om morgenen med mere energi, du vil langsomt komme af med fedtet lige omkring maven, og sygdom vil blive et nærmest ukendt begreb for dig.
Bare se at komme i gang! Jeg er sikker på, at du kan klare det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar