Viser opslag med etiketten Gør det selv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gør det selv. Vis alle opslag

mandag den 27. august 2012

Lækkerier - Mad tid ;)


Jordbærshake med lakrids



Ingredienser 8 modne jordbær
4 dl skyr
1 dl friskpresset appelsinsaft
½ tsk rå lakridspulver, f.eks. fra Johan Bülow
Fremgangsmåde Blend jordbærrene med skyr, appelsinsaft og lakrids.
Smag til og servér pyntet med lidt lakrids.

Hindbærmousse

Ingredienser
3 blade husblas
250 g hindbær
100 g flormelis
1 spsk citronsaft
2½ dl piskefløde
Evt. hindbær og citronmelisse til pynt

Fremgangsmåde 
Udblød husblasen i koldt vand.
Mos hindbærrene med flormelis, evt. i blenderen.
Smelt husblassen med det vand, der hænger ved, samt citronsaften og afkøl.
Pisk fløden og vend hindbærblandingen i.
Vend den afkølede husblas i og hæld moussen i en skål eller portionsglas. Stil i køleskabet i mindst 2 timer og servér evt. pyntet med hindbær og citronmelisse. Du kan også dekorere cupcakes eller lagkager, med den lækre hindbærmousse ;)

Mad tid - Ketchup ;)


Brug godt modne tomater, og krydr den efter din egen smag. Denne har lidt bid, men det synes jeg er dejligt. Så kan den bruges til skønne dressinger, marinader og til at sætte smag på en sauce. Lad den være grov med det hele, så bliver den lidt sødere – eller purér den gennem en sigte.

Det skal du bruge:(giver knap 1 liter færdig ketchup) 
1½ kg modne tomater i grove terninger 
2 løg i terninger 
2 røde chili, finthakkede 
1 fed hvidløg, hakket 
1 rød peberfrugt i terninger 
2 laurbærblade 
1 kvist timian 
2 spsk. mørkt eller lyst rørsukker 
2 spsk. vin- eller æbleeddike 
1 spsk. salt 
6 hele allehånde 
kværnet peber eller 10 hele peberkorn 

Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i en stor gryde, og lad det koge under låg i 45 minutter. Fisk evt. laurbærblade og krydderistilke op, og blend resten med en stavblender direkte i gryden. Kog evt. ketchuppen lidt tyk uden låg.

Ketchuppen kan pureres gennem en fin sigte, eller den kan være, som den er.

Kan tilsættes konserveringsmiddel (Atamon), hvis du synes (se på emballagen, hvor meget du skal bruge). 

Hæld den på rene, skoldede flasker / henkogningsglas, og luk dem straks. Køl ketchuppen af. Opbevar den i køleskab, hvis den er uden konservering, da den har begrænset holdbarhed.