Viser opslag med etiketten Kæreste. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kæreste. Vis alle opslag

lørdag den 15. september 2012

Jalousi - og utroskab.

Hej læsere !
Jeg ligger hjemme på sofaen, med to dyner, halstørklæde, striktrøje og computeren i skødet. Jeg er blevet så sygt forkølet, og har ondt i maven. Så det var oplagt, lige at skrive et indlæg, hvor jeg går lidt i dybden med et vidst emne. Denne gang har jeg valgt Jalousi.
Jeg har flere gange fået afvide at jeg ikke virker jaloux. Dette vil jeg fortælle lidt om, og vil meget gerne hører jeres opfattelse af jalousi. Er I jaloux? Kommenter kommenter - eller skriv til mig ;)




Vi kender alle den følelse af jalousi, som kan være indebrændt og dræbende for kærligheden. Den skaber modvilje og usikkerhed i det menneske, som den går ud over. Den person som er jaloux udøver kontrol og vogter på den andens skridt meget nøje - hvad mon han/hun foretager sig, hvem skriver vedkommende med, og hvad laver personen når der festes? Derved forstærkes afhængighedsfølelsen og de usynlige lænker rasler. Det er frygt for at miste kærligheden, som derved ødelægger selv samme kærlighed. Jalousi hører sammen med kærlighed og seksualitet. Det er uundgåelig, hvis man virkeligt elsker et andet menneske. Man kan ikke gøre for at man bliver jaloux, da det er noget der hører med vores natur.
Det er nemlig frygten for at miste. Når dette sker, vågner misundelsen. Det kan være at en fyr bliver jaloux, fordi han mener at hans kæreste, får opmærksomhed fra andre fyrer. Det kan også være jalousi over for, hvad den anden laver til dagligt, eller fritidsinteresser. Jalouxi er mange ting. Det menneske, som udøver jalousi, kan i sin besiddertrang være så utålelig, at den anden løber sin vej. Jalousi er mange ting. 




Som jeg skrev før, man kan ikke gøre for hvis man er jaloux. Men hvad kan gøre? Man kan faktisk forlange af et voksent menneske, at det selv tager ansvar for alle sine følelser, selvom de har rødder lang tilbage i barndommens oplevelser, hvor man blev svigtet til fordel for en bror eller søster, eller hvor man følte, at ens forældre svigtede. Måske fik man ikke kærlighed, da man var barn, og når man som voksen møder et menneske, som giver en kærlighed, bliver det så dyrebart, at man går i evig frygt for at miste den kærlighed. Det første skridt til at bekæmpe følelsen af jalousi er erkendelse af, at man har det sådan. Dernæst må man prøve at finde ud af årsagen. Er du blevet svigtet af en tidligere kæreste ? Har han eller hun været dig utro? Eller har du selv været utro ? Hvis det er tilfældet, tror du måske, at når du har haft et sidespring, så er det også noget din partner praktiserer. Du synes måske, at du er den, der elsker højst i Jeres forhold og er usikker på, om din ægtefælle elsker dig lige så højt.Du kan dæmpe jalousien en anelse ved at tale med din partner om de tanker, du har gjort dig, for det gør ondt at være jaloux, og det bruger alt for meget energi. Sørg for at snakke med din kæreste om, hvilke regler I skal have. Sæt jer ned og bliv enige om hvad der er "rigtigt" og hvad der er "forkert", at gøre med andre - piger som fyrer. Mange prøver uden held at bekæmpe deres jalousi, hvor de negative følelser så kommer ud som aggression. Man kritiserer sin partner og lader utilfredsheden ende i skænderier og surhed over dagligdagens småting. Nogle vil måske hævde, at mennesker, der lider af jalousi, netop er mennesker, som er lidenskabelige i deres kærlighed og ikke er i stand til at forsvare sig overfor egen aggression. Andre, som ikke kender til jalousifølelsen, har isvand i årerne og ved ikke, hvad det vil sige at elske.Et liv uden kærlighed er ikke noget liv - det er blot en tilstedeværelse i verden. Her findes nok årsagen til, at mennesker søger sammen to og to og bliver til flere. Hvert menneske fortolker kærligheden på sin måde, men bagved ligger angsten for at miste det menneske, man elsker og som giver livet indhold og mening.Alle er jaloux - selv mig selv. Men når man har regler, i et forhold. Og ved hvad der er "rigtigt" og hvad der er "forkert". Så må man stole på sin kæreste, og lade vedkommende tage i byen, ud med "gutterne" - eller "pigerne", og stadig kunne sidde stille og roligt derhjemme, og ikke tænke "Hvad laver han/hun nu, er min kæreste sammen med en anden, mon de kysser, mon de har sex". Så kan kun sige dette ganske kort. Snak sammen - lav regler - og OVERHOLD dem nu for fanden. Utroskab, gør så sindsygt ondt. Så hold dig til din kæreste. Udforsk hinanden - utroskab, kan ske ved at man "keder" sig, og søger udfordring - dette skal ikke ske med andre - men med hinanden. Sørg for at dagligdagen ikke bliver kedelig, og det samme.


Har I nogle gode "huskeregler" til hvordan man bekæmper jalousi? :)


Adios Amigos - Sophy is Out. 

lørdag den 1. september 2012

Single vs. Kæreste.



Så er jeg her igen. Lige nu sidder jeg alene hjemme, inde på sofaen. Jeg har hentet min dyne og godt med puder ind, har fundet en masse slik, chokolade, og en BURN energidrik. Jeg putter godt under dynen - og har lige tjekket tv-tid.. Filmen "Flammehav" er næsten lige startet på tv3+. Den skal da ses.
Har kun set en smule af den før, for mange år siden, og har nu besluttet mig for at se den færdig - men hvis den minder en smule om filmen "Ladder 49", så er jeg ikke til at træffe indtil at filmen er slut! ... Men hvis den minder om "Ladder 49" - som er en meget sød kærlighedsfilm, hvor man hyler og hulker ... 
Tænker jeg bare... Hvorfor sidder jeg alene i min sofa, uden at se den med en. En veninde er altid godt... Men hvad med en kæreste? 

I sådan nogle hyggelige stunder, hvor man alene en lørdag aften, sidder her alene, kan man godt savne det. Savne tryghed, savne at grine - og græde, med en. Men I andre situationer, har man bare langt fra lyst til at binde sig. For, hvorfor ikke nyde den frihed, det indeholder, ved at være single. 
Man kan tage i byen med veninder, og give den gas, og ikke tænke over ens opførsel - og hvad man gør på sådan en aften. Selvfølgeligt, er der en tanke der hedder "hvis jeg kysser ham - er han så min nye kæreste? Eller, er han bare ... en enkelt lille flirt?". Det sidste, har dog været tilfældet et par gange, det er jeg ved at være godt træt af. Men der er bare et par ting ved det der "kærestesjov" som irritere mig .. eller ja undre mig en del. 

En ting, jeg har spekuleret meget over - alle årerne, både som single - og med kæreste. Hvordan kan det være, at der er så stor forskel på fyres opførsel. Når man endeligt har fundet en kæreste - og bare føler, at det hele er så lyserødt og idylisk, og det skal være "os to for altid" - hvorfor er det så at andre fyrer, ser en som attraktiv og gerne vil have fingrene i en. De prøver og prøver, og forsøger ihærdigt, at få en med på det ene og det andet. Tja, de er ret ligeglade med om man skal være ens kæreste utro, for de mener bare at "JEG ER DIN ENESTE ENE, HVAD LAVER DU MED HAM DER, DIN... KÆRESTE? ... SKAL VI IKKE SIGE EKS?" .. Det gør jo bare det hele meget svære. Ikke at man tvivler på, at ens kæreste er den "rette". Men fordi, gode kammerater, gør at man bliver nødt til at fjerne sig fra dem - og lade dem fordufte, ud af ens liv. Nu skal vi ikke komme ind på hvor dum en kammerat det kan være, hvis de gør sådan. 
Men pointen er - hvorfor skal de være interesseret i en, som mere end bare en ven, når man endeligt har fået sig en kæreste? 


Hvad når man er single, kunne de ikke være interesseret der? Jeg smiler og er glad, når jeg er single - jeg er da endnu mere flirtende, imødekommende og nemmere at lokke "i fælden" der - eller hvad man skal sige. Mere "på". Men nej, den går ikke. Er man afstødende der? Det må jeg jo være, jeg er stadig single. Som single, gør man jo mere ud af sig selv, forsøger at være lækker, have det perfekte tøj på, og gør sig bare til den "søde pige". Når man derimod har kæreste, er man jo ligeglad. Her kan man sagtens rende rundt i nattøj eller joggingtøj en hel søndag eller for den sagsskyld, være ucharmerende, og rende rundt, så en prut i ny og næ, sidde med fødderne oppe på bordet, sige forskellige bandeord og bare leve "mandehørmslivet" - bare en gang imellem. Hvor man derimod som single - og er på "date" eller ser film med en fyr, opfører sig pænt. Her sidder man stille og roligt i sofaen, ser en film, drikker en smule sodavand, spiser lidt slik, og går ud på toilettet for at tjekke om håret sidder godt - eller hvis man lige skal slå en prut. Haha, det er jo ikke engang løgn - derfor nævner jeg det. Man tjekker jo også lige ens ånde - eller for den sagsskyld... tænderne - HAR MAN noget imellem tænderne. Man vil jo gerne fremstå som en pæn pige. 


  • Men er det, det I vil have - en pæn pige, eller en "sjuskemikkel" når man er single?


  • Og hvorfor foretrækker fyrer en pige som har kæreste? 

Hvad sker der når det er? En eller anden, prøv nu og få mig til at forstå, hvad der sker oppe i jeres hoved drenge - eller piger, hvis I kan svarer på det, er I også velkommen til at kommentere dette - eller kontakte mig..

Facebook her
Instagram @sophywood
Webstagram her
Twitter her
Blogspot - Højre side "følg Sophywood" ;) 
FOLLOW ME / FØLG MIG LIGE, NU NÅR I ALLEREDE ER PÅ VEJ DERIND... 
eller kommenter, i kommentarfeltet nedenfor - tak. 


http://web.stagram.com/p/268787832417643835_41393290 ... Tjek

Sophy forlader skuden - Adios Amigos. Sophy is Out. 
Husk og følg mig - tak! ;)