Skadestuen - Bispebjerg Hospital.

I fredags, havde jeg en fridag - og var - som I sikkert har fundet ud af - inde i indre by. Det var rigtigt hyggeligt, bare og slappe af, shoppe og bare nyde at jeg endeligt havde en fridag. Jeg gik op til Kongens Nytorv, for at tage en propfyldt 1A, til Østerbro. Jeg kommer endeligt til "Gunnar Nu Hansens Plads", og jeg skal af. Jeg siger til en flok mennekser "Undskyld, kan jeg komme forbi, jeg skal af her?" - ingen reaktion, så jeg siger det højere, og en gang til ;) Stadig ingen der flytter sig. Jeg bliver så irriteret, at jeg maser mig igennem mængden - og skal til at stige ud da buschaufføren trykker, så dørerne lukker. Vi ved jo alle at det tager lidt tid, før de er helt lukket. Så jeg vælger at "springe" ud, og når det inden dørerne er lukket helt. Idet jeg lander, lander jeg på mine tæer, og halvt snublende får mig rejst helt op igen. Tænker kort "av" - men præstere at gå ned i Kop & Kande, for at hente nogle tallerkner, fra Royal Copenhagen, jeg har betalt og bare skulle afhente.

På vej hjem fra Kop & Kande, tænker jeg "av min fod gør ondt, hvad sker der, er det krampe eller hvad???". Får kæmpet mig hjem - det tager dog 30 minutter, i stedet for 10 minutter, som normalt. Men kommer til min opgang - og kæmpet mig op på 3. sal. 

Dagen efter, lørdag, præstere jeg at arbejde, trods smerte. Kan knapt nok gå. Og har lyst til at græde for hvert skridt jeg tager. Får endeligt fri - får lukket, og kæmpet hjem endnu en gang. Om aftenen, er smerten bare endnu værre. 

Her igår søndag, fik jeg besøg af min momse (mormor). Smerten var slet ikke mindsket - trods at jeg var dopet på smertestillende, Ipren og Pinex. Min mormor og jeg fik lavet lidt aftensmad. Og jeg sad med foden oppe hele aftenen. Højt oppe, og med is. Hun havde ellers inviteret på restaurant, men måtte vi springe over, da jeg ikke kunne gå. 

Idag, vågnede jeg og skulle på arbejde. Steg ud af sengen, og satte mig med et brag tilbage i sengen, og græd. Min fod dunkede, og smerten var helt urimeligt og uudholdelig. Vi besluttede os for, at tage på skadestuen. Jeg ringede til min chef, og fortalte ham situationen - og at den måtte tjekkes. 

Vi ankom til skadestuen kl. 8.40, her fik jeg et par krykker udleveret, så jeg ikke skulle støtte på foden imens vi skulle vente- og ventede 1 1/2 time på at komme ind til lægen. Smerten blev bare værre og værre. Vi kom ind - og hun ville sende mig i røngten. Her ventede vi 50 minutter, på at vi måtte gå derned. Her ventede yderligere 20 minutter. Så fik jeg taget et par billeder af foden. Tilbage, melde at jeg nu havde været i røngten. Så vente igen - 1 time, på at vi kunne komme ind og snakke med lægen igen, efter han havde set billederne. Her undersøgte han mig igen - kunne ikke forstå at smerten var så stor, så han ville få to andre læger til at tjekke på det. Så vi ventede yderligere 40 minutter. Nu havde 5 læger altså kigget på min fod - og på billederne. De kunne ikke rigtigt bestemme sig for hvad der var galt. Var den brækket, eller bare en kraftig forstuvning. Indtil videre - er konklusionen at den er kraftigt - meget kraftigt - forstuvet. Og en overlæge skal kigge billederne igennem imorgen, hvis de skulle have overset noget. 

Han sagde, at en sygerplejerske ville komme og tape mine tæer sammen - og give mig en forbinding på. Vi ventede bare bare lige igen 20 minutter!
Og nå ja, så lige ventetiden på taxaen ;( 

Mindre fedt, at bruge en halv dag på skadestuen, for at få en trist nyhed - 1 stk forstuvning og to par krykker, værsgo SOPHY ;( Hvor er det bare dumt altså ;(

Alt dette - kun fordi folk ikke er høflige og venlige - at flytte sig i bussen, når man skal forbi. Hvor er det dumt! Jeg har respekt og tager respekt for andre folk - hvorfor er der bare nogen som ikke gør det gengældt. Flyt jer dog, og vis respekt for når andre skal af og på bussen. Det samme gælder ældre mennesker, når de kommer ind i bussen - her flytter jeg mig. Og hjælper dem gerne ud. Men hvad sker der for folks egoistiske holdning - og bare blive stående, så man må halvt skubbe sig igennem mængden. Bah ! 

Hvad med jer, har I nogensinde forstuvet eller brækket noget - hvordan og hvorfor? Og flytter I jer for andre i bussen - eller andre steder, når folk skal forbi? ;) 
Det håber jeg, hvis vi bare alle respektere vores medmennesker, vil denne verden være et helt fantastisk sted at befinde sig ;) 


Adios Amigos - Sophy - nu med forstuvet fod og tæer - er Out ! ;)