Gamle mennesker og svage i samfundet !

Overskriften siger vel sig selv. Dette indlæg skal handle om ældre mennesker og svage mennesker. 
Jeg fik idéen til dette indslag idag, pga en episode på min arbejdsplads. 
Jeg arbejder i et shoppingcenter, hvor der sjovt nok er mange mennesker. Føtex ligger i dette center, og har det meste af pladsen, der er dog også plads til os små forretninger. 

Det startede med, at en ældre dame havde handlet i Føtex. Hun var dårligtgående og havde derfor en elscooter. Hun var en gammel gammel dame, på nok omkring de 88 år. Kørte rimeligt godt til på denne el-scooter her. Men kørte ud midt i centret. Her holdte hun parkeret, for at montere og spænde sin stok fast til dette kørertøj. Hun havde næsten spændt den fast, i det, den glider ud af remmen, og falder ud på gulvet, en halv meter fra hende ca. 
Denne stakkels dame, var som tidligere nævnt dårligtgående, og kunne derfor ikke rejse sig uden hendes stok - som jo lå midt på gulvet. 
Hun forsøgte at strække sig ihærdigt ud efter den, men kunne lagt fra nå. Det tog ikke modet fra hende, hun blev ved med at forsøge. Hver gang der gik en person forbi, kiggede hun søgende og hjælpende op på personen, og sagde "undskyld hr..." 
Der præsterede at gå 10 kvinder, og 5 mænd forbi hende, kigge på hende, og stokken, OG ALLIGEVEL bare gå forbi, uden at hjælpe. 

Jeg stod midt på min arbejde med en kø så lang som,.... ja, MEGET lang. Kiggede på den kunde jeg havde og sagde "UNDSKYLD mig lige et øjeblik". 
Her efter - godhjertet som jeg selv synes jeg er - løb jeg ud til den ældre dame for at hjælpe hende med at få fat i sin stok igen. 
Den ældre dame kiggede forbavsende op på mig, og sagde "tak, skynd dig ind til dine kunder igen", jeg smilede sødt til hende også sagde "lad mig lige hjælpe dig". hvor efter jeg spændte stokken fast, og hun kunne kører videre. Jeg håber jeg er med i denne ældre kvindes aftenbøn. 

OG DE 15 ANDRE LIGEGLADE FORBIPASSERENDE MENNESKER, OG ANDRE I CENTRET - en dag selv må have brug for hjælp og ingen hjælper dem. Det er da nok det mest egoistiske jeg nogensinde har været udsat for. 
Og jeg håber sådan, at når jeg engang er gammel og grå, at en sød kvinde, eller mand for den sagsskyld vil hjælpe mig, om jeg så er faldet, eller har tabt min stok. ELLER HVIS JEG IKKE KAN STÅ OP I BUSSEN!.. 

Kære medmennesker, jeg håber at I ser denne besked, og håber virkeligt på, at I vil tænke over dette, og hjælpe andre svage mennesker i dette samfund. Hvad kræver det af jer, sådan en lørdag formiddag? Ikke en skid, kun en lille buk, ned efter en stok på gulvet, og et smil der indikere at I ønsker at hjælpe.
I BURDE SKAMME JER, HVER OG EN, SOM KUN KAN SE TIL JERES EGEN NÆSETIP ! FØØØØJ !