Tyveri, Glemt pung og at slå børn!

Da jeg vågnede imorges, tænkte jeg at det ville blive en helt almindelig dag... Det ændrede sig hurtigt. For det første, kunne jeg bare ikke vågne imorges - dette er dog almindeligt, lidt træt ... men nøj, jeg havde virkeligt lyst til at putte mig godt ned i dynen igen, og bare lukke øjene - og tælle til... 3, så ville jeg nærmest allerede sove. Jeg kom dog op, herefter blev det en underlig dag. 

Jeg har de sidste par dage, egenligt haft det nogenlunde i min fod, og har kun gået med én krykke - dog hjemme i min lejlighed. Dette ville jeg så give endnu en chance, og nøjes med idag. Jeg kom ned fra 3. sal, og hen til Superbest - kun få meter fra mit hjem - herefter, måtte jeg gå tilbage igen, op på 3. sal og hente min anden krykke. Sikke da en SMERTE! Jeg kom herefter, igen afsted - hele vejen til arbejde, nu med begge krykker. 

Nu startede en lang arbejdsdag - med smerte og dopet på Ipren. Alt kunne bare komme an. Men fortrød hurtigt jeg havde denne tanke - for hold da op en mærkelig dag. 

Ved tolvtiden, gik min kollega til frokostpause. Her stod jeg alene bag kassen. Vi har butik i et center, og derfor også varer på "torvet"/midten af centret. Vi havde blandt andet et pande-stativ stående, fyldt med pander blandt andet Scanpan. Jeg havde godt bemærket at der stod to mænd og kiggede på dem. Og holdte derfor lidt øje med dem. Den ene nikker til den anden. Og den ene begynder at gå - og den anden tager en pande og går. Krykke-Fie begynder humpende at gå ud midt i centret, og håber "Hey?"... De begynder at gå stærkere. Med krykker begynder Sofie her, at små lunte. Råber endnu højere "HALLO, I DER?" og pejer med den ene krykke - de stopper op, vender sig imod mig, og ham med panden gemmer den bagved sin ryg. Jeg kigger på ham med panden og siger "DET ER VORES PANDE..." Han kigger på mig og siger "Hvad snakker du om?". Kigger på ham og siger "JEG SNAKKER OM DET DU HAR BAG VED DIN RYG. DET ER EN BLÅ SCANPAN PANDE. DEN KOSTER PENGE, DEN KOSTER 200 KRONER. Og den skal man betale for - hos MIG". Han kigger igen på mig som om "hvad snakker du om". Jeg går tættere på ham, og siger "du GIVER mig enten den pande, eller også betaler du for den. Ellers kalder jeg på Centervagten".  Den ene siger noget til den anden på et sprog jeg ikke forstod. Vælger at sige "Vi troede det var Føtex's" (HVAD MED NEJ, DET STÅR VED VORES INDGANG, DÅRLIG UNDSKYLDNING) Og de vælger at gå med ind i butikken og betale for panden. Jeg forstår ikke folk stjæler, helt seriøst - hvorfor stjæle, hvilke tanker og følelser løber igennem en når man stjæler? Og hvorfor gør man det? Hvad så når man bliver snuppet i at stjæle, hvorfor ikke stå inde for det, og erkender det? Fjolser ! 

Det var bare en enkelt episode i min dagligdag. En anden handler om at slå. At slå sine børn. 
En - rimeligt stor (5 personer) - familie kommer ind i forretningen. Faderen vil prøve nogle sko. Og roder bare det hele til for at finde sin størrelse - og farve. Jeg spørger om jeg kan hjælpe, og finder hans størrelse. Han vil åbenbart ikke have dem. Men de går rundt i forretningen ca. 20-30 minutter. På denne korte tid, præstere han at slå hans to sønner, op til 5 gange. Og skælder dem ud, på et sprog - jeg heller ikke forstod. Men ud fra hvad jeg kunne se, sagde de små drenge ingenting. Den ene sagde at han skulle på toilettet, ellers ikke. Og alligevel. Så fik de et par lussinger.  Hvad får voksne folk til at slå deres børn. 
De må slet ikke slå - og så gør de det foran andre mennesker, et offenligt sted. HVORFOR? 
Jeg forstår det slet ikke. Synes det er så forfærdeligt, at man kan finde på det. Så må man hellere sige med en "lidt høj" stemme, "nu stopper du, ellers kører vi hjem". Det er sådan, vi andre er blevet opdraget. Jeg har præsteret som ganske lille, at være med min elskede Møla (mor), ude og handle. Jeg ville så inderligt gerne have en mælkesnitte. Det måtte jeg dog ikke på det tidspunkt, for min mor. Hun sagde "Kom Sofie". Men næ nej, det ville jeg ikke. Jeg tog papkassen med mælkesnitter, og vendte bunden i vejret på æsken, som i "JEG VIL HAVE, NU LAVER JEG RAVAGE". Det hjalp dog ikke. Min mor stillede hendes indkøbskurv, tog lille fiesen her under armen, og forlod forretningen. Jeg fik den besked at jeg ikke fik lov til at komme med ud at handle, før at jeg kunne opfører mig ordenligt igen. Sådan var reglerne - jeg fik en ordenlig opdragelse, hvor jeg fik en konsekvens hvis jeg ikke opførte mig ordenligt - ikke en lussing - eller fem. Synes virkeligt det er usmageligt, at slå hinanden - eller sine børn. Godt det ikke var min far! 

Sidste meget mærkelige opførsel jeg vil fortælle jer om idag, er om en pung. Det lyder måske ikke så spændende - men det er tanken bag ved, og hvor fattigt et ord "tak" er. 
I butikken, fandt vi en pung. Jeg tillod mig, at åbne pungen, og finde et sygesikringsbevis - herefter slog jeg vedkommendes adresse op på Krak. Jeg fandt et telefonnummer og ringede til vedkommende. 
Vedkommende anede ikke hvad jeg snakkede om, da hun ikke havde været hos os idag. Her troede jeg den var stjålet, efter kort tid gik det op for hende, at hun egenligt manglede hendes pung. 
Hun kom efter 30 minutters tid, og fortalte at vi havde ringet. Jeg forklarede hende at jeg havde tilladt mig at åbne, for at finde ID, og slå hende op på nettet for at finde hende. Allerede her mente jeg at det var flink gjort af mig, fordi jeg er så godhjertet, og tænker "tænk hvis det var mig". Hun kigger ned i pungen og kigger på mig og udbryder "ER ALT I MIN PUNG". Jeg kigger undrende på hende og siger "jeg ved jo ikke hvad du har I din pung, jeg tog dit Sygesikringsbevis op, slog dig op, og lagde det ned igen, det er det eneste jeg kender til". Hun kigger ned igen og siger "jeg håber ALT er i min pung, du har ikke.....??".... Kigger meget underligt og alvorligt på hende og siger "Nej?" Her efter  tænker jeg bare "Helt ærligt, det er dig, der har lagt din pung her. Midt i forretningen. Jeg ved ikke hvad folk har lavet med den - eller om nogen overhovedet har opdaget den, men VÆR FOR FANDEN GLAD FOR AT DU STÅR MED DIN PUNG I HÅNDEN, OG JEG HAR GIVET MIG TID TIL AT FINDE DIG PÅ NETTET, RINGET TIL DIG, OG HOLDT PUNGEN BAG KASSEN - JEG HAR FANDME IKKE TAGET NOGET I DIN PUNG, HVIS DET ER DET DU TROR. HVIS FOLK VILLE STJÆLE DEN, HAVDE DE TAGET DEN MED SIG, OG SMIDT DEN I EN BUSK ELLER NOGET, FANDME IKKE MIDT I EN FORRETNING. Fjols !!". Gav hende den smilende og sagde "Her". Hvorefter hun kigger på mig, og siger "Ja okay. Hm, tak" og går ! Sikke da et fattigt ord. Kæft så underlig en episode. Troede da at hun ville takke mig endnu mere - ikke forvente nogen belønning eller noget - men i det mindste et smil, og et "ej mange mange mange tak". Jeg vill da ikke takke en person nok, hvis vedkommende havde kontakte mig ang. en stjålet/tabt pung. 

Ja, det var så min lange og meget underlige arbejdsdag idag. Håber da at I har haft en lidt mere almindelig dag, end jeg har. Hvordan ville I reagere hvis I havde oplevet alt dette, og hvad er jeres holdning til tyveri, slå børn og hvis det havde været jer der havde tabt en pung, eller hvis I havde fundet den? Hvad ville I gøre? Kommenter her, Twitter eller på Facebook. 

Jeg vil hermed snart i seng - i håb, om at jeg er mere frisk imorgen, og får en lidt mere normal dag, end idag ;)