torsdag den 12. april 2012

Begivenheder 2012.

Jeg har lavet et liste med nogle begivenheder, som I måske ville opleve i år.. ;)


Copenhagen Marathon - Søndag, d. 20.05.2012 kl. 9.30..
...Vær med enten som deltager eller tilskuer når Copenhagen Marathon finder sted i Københavns gader, søndag d. 20 maj. Copenhagen starter og slutter på Islands Brygge, ved Langebro og følger afspærret, trafikfri rute, der både indeholder nye og kendte strækninger i byen. Ruten går gennem de store hovedgader såsom Nørrebrogade og Østerbrogade, og andre af Københavns smukke hovedstrøj, og undervejs passerer ruten flere af byens seværdigheder. Der bliver underholdning på ruten, og rig lejlighed til at heppe på deltagerne, for eksempel ved mange af de caféer på ruten, hvor man kan slå sig ned med mad og drikke og overvære løbet. I 2011 deltog hele 12.000 løbere... Mon det bliver slået i år? ;)


Copenhagen Distortion Festival - 30-05-2012 til 03-06-2012. Onsdag til Søndag. 100-400 kroner. 
I tiden 30. maj til 3. juni 2012 bliver der igen maraton-gadefest i København med mere end 80 individuelle fester fordelt over 5 dage og nætter i bydelene Nørrebro, Vesterbro, Indre by og Islands Brygge. Eventen byder på alt fra store block-parties til mindre fester og receptioner i busser, barer og på stranden. I løbet af festivalen kan man også opleve internationale elektroniske dj's.
Billetter via www.billetlugen.dk



Roskilde Festival - 01.06-12 til 08.06.12 - 1745 kroner. 
Roskilde Festival er en international musikfestival, hvor musik, events, kunst og aktiviteter går op i en højere enhed sammen med det tætte fællesskab blandt de ca. 75.000 publikummer, der er kendt for deres store medleven. Hvert år spiller ca. 150 bands på seks scener i fire dage fra torsdag til søndag. Campingarealerne åbner lørdag før festivalen, og søndag starter musikken på Pavilion Junior – scenen for upcoming nordiske navne. 
Roskilde Festival tilbyder hvert år et mangfoldigt musikprogram, som giver mindeværdige oplevelser og masser af overraskelser. Det er kombinationen af årets største succeser, de levende legender og de fremmeste repræsentanter fra musikkens mange afkroge, der år efter år trækker Europas største internationale publikum til Roskilde. 

Roskilde Festival 2012 finder sted fra 5. - 8. juli med warm-up fra 1. - 4. juli. Roskilde Festival er således 4 dages opvarmning og 4 dages musik – i alt 8 dages fest og oplevelser. 



Copenhagen Photo Festival - 07-06.12 til 17.06.12. Mandag til søndag. 
Copenhagen Photo Festival er en ny festival, der præsenterer markant dansk og internationalt samtidsfotografi, modefotografi og dokumentarfotografi i byrum, på kunst- og kulturinstitutioner og gallerier.  Festivalen vil dels profilere danske fotografer, som i dag markerer sig internationalt indenfor alle disse felter, dels bringe den internationale fotoverden til Danmark. 


Copenhagen Fashion Week - 08-08-2012 til 12-08-2012, Onsdag til søndag. 
Copenhagen Fashion Week er lukkede modemesser, der finder sted to gange om året i februar og august.  Men under det parallelle arrangement Copenhagen Fashion Weekend kan også  modeinteresserede forbrugere blive opdateret med det seneste nye inden for moden.  Her begynder weekenden om onsdagen og varer til og med søndag. Copenhagen Fashion Week byder på en række aktiviteter, som du som almindelig forbruger kan deltage i, vinde billetter til eller opleve. Programmet kan byde på eksklusive billetter til nogle af modeugen shows, makeovers af førende makeup mærker, showrooms, castings, musik, dj, fester og drinks.


Copenhagen Pride Parade - 14-08-2012 til 19-08-2012, Tirsdag til Søndag. Kl. 15.00-22.00. 
Copenhagen Pride Parade er kulminationen på den årligt tilbagevendende begivenhed Copenhagen Pride, der har til formål at være med til at skabe ligestilling for homo-, bi- og transseksuelle i Danmark. Afslutningen på arrangementet markeres med en parade, der sendes af sted den sidste dag i Pride-ugen - i 2012 den 18. august.  Paraden er samtidig startskuddet til det store Pride Show.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar